311
1622.
gens Skibskaptejn, paa den ham befalede Rejse i Østersøen med Kongens Skibe, den sorte Rytter og Marekatten: Da Kongen har bragt i Erfaring, at der i Østersøen findes nogle Orlogsskibe, som maaske ville tilføje den søfarende Mand Skade, skal han, saafremt han opdager saadanne, det være sig Hans Weine af Putski, de Svenske eller andre, der understaa sig til at retfærdige og plyndre den søfarende Mand, give dem Tilhold om at afholde sig fra saadant og, saafremt de ikke ville lade være dermed, modsætte sig det med Magt, forsvare den søfarende Mand og vise dem, der bruge Magt, hjem med den udtrykkelige Undsigelse, at saafremt de fremdeles øve Vold i Østersøen, vil han gribe til Midler, der skulle faa dem til at fortryde det, og at Kongen ikke vil tilstede nogen nogen Jurisdiktion i Østersøen paa det nedennævnte Farvand, hvor han skal holde Søen: udenfor Bornholm, Gulland og Øsel og derfra indtil under den preussiske Side. Saafremt han her eller paa Kongens Strømme træffer Orlogsskibe, skal han give dem Tilhold om at stryge for Kongens Skibe og faa at vide af dem, hvad deres Hverv er paa disse Steder. Hvis de enten svare noget tvivlsomt eller lade sig mærke med at ville foretage sig noget mod den søfarende Mand, skal han formane dem til at afholde sig derfra og følge dem i Søen for at forhindre deres Forsæt. Han skal i saa Tilfælde og ellers ved forefaldende Lejlighed sende Kongen Besked herom og om andet Forløb. Hvis Skibene ere ham altfor stærke, saa det ikke synes muligt, at han kan modstaa dem, skal han i en Hast begive sig hid og melde Kongen det. Saafremt nogle Orlogsskibe møde ham og give til Svar, at de ere paa deres Rejse uden nogens Offension eller Betastelse, eller Kongen af Sverrigs Orlogsskibe berette, at de holde Søen for at forhindre Polakkerne i at falde ind i deres Land og beskadige dem, men ikke have til Hensigt at ville besvære de søfarende, skal han formane dem til at afholde sig fra al Gevalt, have Agt paa deres Foretagender, ved første Lejlighed sende Kongen Besked og meddele dem, at han af Kongen har faaet Ordre til at holde Søen ren, saa de ikke behøve at frygte for Fjender i Østersøen og derfor godt kunne begive sig hjem paa deres egne Strømme. Sj. R. 17, 243. K.
25. April (Kbhvn.). Miss. til Borgemestre og Raad i København om Ophævelse af det tidligere udstedte Forbud mod