Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/372

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

371

1622.

det Prælatur i Viborg Domkirke, kaldet Nørholms Provsti, som han nu er forlenet med, til Gengæld maa faa det Prælatur, kaldet [Ærkedegnedømmet]', og det Kannikedømme i Roskilde Domkirke, som Niels Krag hidtil har haft i Værge, med Bønder, Senium, Option og Fællesgods, saaledes som Niels Krag nu slipper det; dog skal denne Bevilling ikke komme Kapitlet til Præjudits, naar Christopher Urne slipper Prælaturet og en anden bliver forlenet med det. Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. [Med Artikl. 1-2]. Sj. R. 17, 291.

26. Juni (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved Kongen bevilger, at Niels Krag til Aggerkrog, Landsdommer i Nørrejylland, der har gjort et Bytte med Christopher Urne til Aasmark, Rentemester, og opladt denne det gejstlige Gods, han var forlenet med i Roskilde Kapitel, i Stedet maa faa det Prælatur i Viborg Domkirke, kaldet Nørholms Provsti, som Christopher Urne hidtil har været forlenet med, med dertil hørende Bønder og Senium, Option og Fællesgods, saaledes som nu Christopher Urne slipper det, dog skal denne Bevilling ikke i nogen Maade komme Viborg Kapitel til Præjudits. [Med Art. 1-2]. J. R. 7, 416.

— Mageskifte mellem Kapitlet i Roskilde og Kronen. Sj. R. 17, 292. K. (Se Kr. Sk.).

— Miss. til Knud Grubbe og Verner Parsberg om at være til Stede, naar Laxmand Gyldenstjerne til Biersgaard leverer Værgemaalet for Jomfru Helle Ulfstand fra sig til Frederik Parsberg, bilægge de ved denne Overlevering mulig forefaldende Stridigheder i Mindelighed eller afgøre dem ved en retmæssig Dom og give alt beskrevet under deres Haand og Segl. Udt. i Sk. T. 4, 418.

— Miss. til Jacob Ulfeldt, Holger Rosenkrantz og Dr. Hans Mikkelsen. Marqvort Bilde til Hvidkielde, Befalingsmand paa Rugaard, har berettet, at han har adskillige Beskyldninger mod Hr. Hans Gudmandsen, Kapellan ved Rugaard, og mener at kunne overbevise denne om, at han ikke har forholdt sig saaledes, at han bør tilstedes til Kaldet, som Kongen har forordnet ham til, hvis han ellers fandtes skikkelig i Liv og 1 I Sj. R. er ladt Plads aaben til Navnet.