Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/417

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

416

1622.

andre mere bekvemme Indløb og Havne, hvilket de i saa Fald skulle andrage for Kongen. De skulle derfor forhandle med disse Købstæder om aarlig og nu straks til Foraaret at indføre et vist Antal Læster Salt her i Riget. Kongen ser helst, at de mindste Skibe, som bruges til denne Fart, ere paa 100 Læster, forsaavidt de straks ere at faa og Havnene kunne tage dem, da saadanne Skibe ere tjenligere at bruge baade til Defension og til at føre Last. Da Kongen nok kan se, at saadanne monterede Skibe besværligen kunne underholdes, men finder, at Landets Velfærd og Defension er interesseret deri, skulle Kommissærerne forhandle med Købstæderne om altid at underholde og lønne Kompagniets Bøsseskytter, der dog skulle gøre Skibsarbejde, ligesaa fuldt som om det var Kompagniet selv, der lønnede dem. Endvidere skulle de saa vidt muligt se at faa Købstæderne til i nogle Aar i Rad, enhver efter sin Lejlighed, at bidrage noget til Indkøb af gode Stykker, dog til Bedste for Kompagniet, særlig de Købstæder, hvor Saltstabelen bliver, da den gemene Mand daglig nyder Fordel af saadanne Nederlag. Da det kun er tilladt Kompagnierne at føre fransk og spansk Vin og Salt og enhver, der vil holde Kælder med saadan Vin, maa, Kongens Rettighed uforkrænket, have det i Kompagniernes Minde, maa Kommissærerne, foruden saadan og anden Frihed, hvorom Kongens tidligere aabne Breve formelde, fremdeles have i Agt, hvad Participanterne yderligere maatte begære til Kompagniernes Fremtarv og Nytte, og gøre Relation derom til Kongen. Da Kongen mener, at Kompagniernes Anrettelse og Underholdning mest beror paa, at der forordnes to, tre eller fire Kompagniforstandere og Direktører og at det gaar rigtigt til med Forhøret af Regnskaberne til en bestemt Tid hvert Aar og i Nærværelse af dem, som hvert Aar deputeres dertil med de fleste Participantstemmer, skulle de ligeledes beramme, hvorledes Direktion og Regnskab bedst kan stilles i Værk og foretages. Da der vil kræves stort Udlæg til Handelens Gænge og rette Drift og det ikke er Adelen forment at sætte sine Penge i Handel, naar de selv ingen Varer sælge eller falholde, men overlade det til Købmændene og selv nøjes med den Fordel, der kommer af Handelen, skulle de forhandle med saadanne Adelige, der ogsaa kunne styrke Handelen med deres Indlæg. De Adelige skulle hver have Votum ved Udvælgelsen af Direktører og Regnskabs-