446
1622.
om, hvorvidt Gaarden for Belejligheds og anden Herligheds Skyld kan mistes fra Lenet. Sj. T. 22, 142. K.
13. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Peder Basse. Da Kongen har bevilget, at Landsdommeren paa Møen for sin Tjeneste og for at føre Tilsyn med Færgebroerne og alle andre Broer paa Møen, at de blive holdte tilbørligt vedlige, aarlig maa nyde 3 Pd. Byg, skal Peder Basse indtil videre aarlig levere Landsdommeren disse 3 Pd. Byg og føre dem til Udgift i sit Regnskab. Sj. T. 22, 142.
— Miss. til Tagge Thott og Gabriel Kruse. Da Kongen vil, at Borgemestre og Raad i Landskrone skulle gøre Regnskab for de Penge, som de i deres Tid have oppebaaret af Borgerskabet og igen udgivet, skulle de ved første Lejlighed begive sig til Landskrone, tage nogle af de fornemste Borgere i Byen, der kende Byens Lejlighed og tør svare dertil, til sig, forhøre Borgemestre og Raads Regnskab, føre flittigt Tilsyn med den Udgift, der i den nuværende Øvrigheds Tid er paalagt Borgerne, og med, hvorledes Indtægten er anvendt, om man har omgaaedes med den, som det burde sig, og indsende Erklæring derom til Kancelliet, saa Kongen deraf kan erfare al Lejligheden. De skulle advare Borgemestre og Raad 4 Dage i Forvejen, naar de ville forhøre Regnskaberne. Sk. T. 4, 427.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Landskrone. Af hosfølgende Besværingspunkter kunne de nærmere se, hvad Borgerskabet i Landskrone har fremført af Klager over dem. De skulle med det første til Kancelliet erklære sig udførligt og punktvis derpaa, saa Kongen deraf noksom kan erfare, hvorledes det forholder sig. Sk. T. 4, 428.
— Miss. til Falk Lykke. Denne Brevviser, Oluf Bagge i Løkkeby, har berettet, at Børge Lockwitzen, forhen Foged i Øster Herred i Blekinge, skal have givet en Manddraber sin Fred, uden at der er gaaet Dom i den Sag, at han har haft en Dreng i sin Tjeneste, som har slaaet en anden ihjel, og baade før og siden har bedrevet Hor med den døde Mands Hustru. Oluf Bagge har den 13. Maj erhvervet Befaling til Falk Lykke om at tiltale Børge Lockwitzen for disse Stykker, hvilket dog ikke er sket, ligesom Kongens Befaling ikke er bleven læst før den 16. Sept. Børge Lockessen har desuden brugt Kongens Ting og holdt det paa forskellige Steder, baade i Løkkeby og i