457
1622.
Han skal lave ligesaa godt Arbejde af alle Slags, som laves Mailand eller paa andre Steder, og skal sælge Pundet af Unseguld og sølv for 14 Rdlr. in specie og hvert Pund Clinchant og Cantille for 14 Rdlr. in specie eller deres Værdi og ikke dyrere. Hvert Pund skal holde saa mange Lod, som den franske Vægt og den Vægt, som i Frankrig kaldes Poids de Trois, paa det højeste holder, hvilket er mere end den københavnske Vægt. holder. Han skal lade alt det Arbejde, han laver, bese af dem, som forordnes dertil, og lade det mærke med det dertil forordnede Tegn, førend han maa sælge det. Han maa ikke sætte mere Flossilke paa et Pund Unseguld eller -sølv, end at Silken, naar den aftages og vejes særskilt, kun beløber sig til 12 Kvintin paa Pundet. Silken maa dog ikke regnes med i Vægten, men han skal, foruden den, levere fuld Vægt af Unseguld og -sølv. Han skal være forpligtet til at lave alle Slags, saa vel af 4 og 5 Brand Unseguld og -sølv som af 2 eller 3 Brand, og sælge alt lige dyrt, hvert Pund efter fransk Vægt for 14 Rdlr. in specie. Han maa have Eneret i de følgende 7 Aar paa at bruge sit Haandværk her i Riget, saafremt han ellers kan forsørge Landet tilbørligt med saadanne Varer; kan han ikke det, skal han være forpligtet til at lære og undervise de danske Drenge, der tilstilles ham. I de nævnte 7 Aar maa ingen anden forarbejde eller lade forarbejde de ovennævnte Varer her i Riget eller indføre andensteds forarbejdede Varer i Riget, medmindre de ville have forbrudt alle Varerne, den ene Halvdel til Kongen, den anden Halvdel til Jeremie de Brunes. Jeremie de Brunes skal i de 7 Aar være fritaget for al borgerlig Tynge. Sj. R. 17, 323. K.
24. Okt. (Kbhvn.). Forordning om fremmede Daleres. Værdi. Sj. T. 22, 140. (Tr.: CCD. IV. 35 ff.).
25. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Sigvart Grubbe, Palle Rosenkrantz Børgesen, Jørgen Vind og Jørgen Ugerup. Da Friderik Parsberg til Harrestedgaard, der som Værge for Jomfru Helle Ulfstand har anmodet om Tilladelse til at sælge noget af hendes Gods for dermed at betale hendes Gæld, nu har begæret Ordre til nogle gode Mænd om at taksere, hvor meget hver Tønde Hartkorn af det Gods, som skal sælges, kan være værd, skulle de med det allerførste begive sig til dette