482
1622.
nille Gyldenstjerne til Arreskov, Jacob Rosenkrantz's Enke, der efter Loven skal ske 30 Dage efter Dødsfaldet, men af visse og store Aarsager ikke kan ske nu, maa staa hen og hendes Arvinger og Børns Værge have Respit dermed, indtil den Kommission, som Kongen har ladet udgaa til nogle gode Mænd om at registrere Boet efter hende, er bleven efterkommet. Naar det er sket, skulle hendes Arvinger og Værgen for de Børn, som ere umyndige, straks paa tilbørligt Sted erklære sig om, hvad de ville gøre, saa hendes Kreditorer kunne vide at rette sig derefter. F. R. 3, 332. K. 10 bosid $1 30
25. Nov. (Haderslevhus). Miss. til Hans Lindenov, Marqvord Bilde, Corfits Rud og Jørgen Brahe om med det allerførste at begive sig til de Sædegaarde her i Riget, hvorpaa afdøde Fru Pernille Gyldenstjerne har holdt Hus, og i Nærværelse af hendes Arvingers og Børns Værger registrere alt hvad der findes i Boet, det være sig Løsøre, Breve eller andet, som har noget paa sig. Udt. i F. T. 3, 671. 1001 ss Miss. til Key Rantzau om straks at begive sig over til Fyen for at overtage det Værgemaal efter afdøde Fru Pernille Gyldenstjerne, som han allerede har faaet Befaling til at overtage. Udt. i F. T. 3, 672.5 ts Aab. Brev til Bønderne i Malte Herred, hvem de end tilhøre. Da de have vægret sig ved at udgive Brokorn til Folling Bro, skønt de en Tid lang have givet det og de ofte færdes over denne Bro som en Alfarvej, paabydes det dem alle i rette Tid aarlig at svare det Brokorn til Broen, som de i lang tid have svaret, da Kongen, hvis de ikke gøre det, vil tillukke Broen med en Slagbom, saa ingen af dem kan komme derover uden særlig Afgift og Told. J. R. 7, 436. K.enl
27. Nov. (Kbhvn.). Miss. til Lensmændene i Sjælland: Hr. Christian Friis, Olluf Rosensparre, Axel Urne, Christoffer Basse, Palle Rosenkrantz, Friderik Redtz, Alexander Raab von Papenheim, Ernst Normand, Mogens Pax og Keye Rantzau. Kongen har bragt i Erfaring, at en Del Underofficerer farer meget ilde afsted med de Bønder, der efter den sidste Krigsordinanses Anrettelse ere udlagte til dem, saa det kan befrygtes, at Bønderne derved skulle blive foraarsagede til at opsige deres Gaarde eller nødte til for Armods Skyld at gaa fra dem, saa Gaardene skulle blive helt ode, idet en Del af Soldaterne ikke
