Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/498

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

497

1622.

teter. Han skal opholde sig paa de Steder og Akademier, hvor den augsburgske Konfession læres og øves, og skal med Superintendentens Raad og Vidende i sin Fraværelse underholde en dygtig Person i sit Sted, da han selv i den Tid maa nyde den til Skolemesterembedet henlagte Løn, hvilken Person skal forestaa Skolen tilbørligt, saa Ungdommen ikke bliver forsømt paa Grund af hans Fraværelse. Naar han har fuldendt sine Studier, skal hans Skoletjeneste igen staa ham aaben. J. R. 7, 438.

14. Dec. (Kbhvn.). Miss. til Christoffer Ulfeldt [Gulland], Knud Gyldenstjerne paa Bergenhus, Hendrik Bilde [Ryfylke, Jæderen og Dalerne], Hr. Jens Sparre [Bahus Len], Jens Juel J [Aggershus Len], Christoffer Gjøe [Nedenæs Len], Tønne Friis [Aalborg Len], Borgemestre og Raad i København og Tolderne i Sundet. Hvis en Rostocker Skipper, ved Navn Jochim Cadou, eller en Hamborger Borger, ved Navn Heinrich Narrius, eller Varer eller Gods, der tilhøre dem, komme til deres Len, skulle de straks lade dem arrestere og sende dem velforvaret til København, da de mod Kongens Forbud have sendt fremmed Øl til København. K. Udt. i Sj. T. 22, 166 b. Ligelydende Miss. til Hr. Albredt Skeel [Riberhus Len] og Knud Gyldenstjerne paa Hald om at lade Henrich Narrius arrestere. Udt. i Sj. T. 22, 167.

— (Koldinghus). Bestalling for Jacob Johansen København som Skovrider paa Kronens Skove i Eld og Holdmands Herreder i Koldinghus Len. Han skal altid være til Stede, naar der efter Lensmandens egenhændig underskrevne Seddel udvises nogen Skov af Skovfogderne og selv mærke de af Skovfogderne udviste Træer med Skovmærket. Han skal have Gaarden Hønborg i Koldinghus Len, fri for Indfæstning, Landgilde, Ægt og Arbejde og al anden Tynge, og indtil videre Foder og Maal paa en Hest. [Iøvrigt med Artikl. 1-5]. J. R. 7, 438 b. K.

— Bestalling for Knud Nielsen Kusk som Skovrider paa Kronens Skove i Jerlof og Bryske Herreder i Koldinghus Len og ellers saa vidt udenfor Herrederne som han kan. Han skal flittigt paase, at der ingen Geder holdes, som kunne løbe ind i Kronens Skove og ødelægge Underskoven; træffer han saadanne, efterat de først ere forbudte, skal han enten skyde dem eller lade dem drive til Koldinghus. Træffer han