Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/515

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

514

1623.

Regnskabet og anstille Handelen, saaledes som Participanterne synes og det kan tænkes at være disse til Fordel. 14. Hvis noget Indlæg ved Arv tilfalder en udenbys Mand, som ikke er af Adel, skal denne, for at forekomme al Konfusion, være forpligtet til at sælge det til Byens Indbyggere. Sker det ikke inden Aar og Dag, skal Lensmanden udnævne 4 Borgere, der skulle tilvurdere en Borger, som enten slet intet Indlæg har eller kun et ringe, nævnte Indlæg; begærer ingen saadan Borger Indlæget, maa det afhændes til hvemsomhelst der begærer det. 15. Kompagniet i Aalborg og dets Medkonsorter skal have særligt Privilegium paa hele Limfjorden, den østlige Søkant af Jylland og i Viborg, Holstebro, Lemvig, Thisted, Nykøbing, Skive, Sæby, Hjørring, Skagen og underliggende Fiskerlejer, hvilke skulle hente deres Salt og Vin hos Kompagniet, der til Gengæld skal være pligtig til at føre og sælge disse Varer til et rimeligt Køb i gangbar Mønt. Kongen forbeholder dog sig og sine Efterfølgere at forbedre, formindske og formere disse Privilegier, eftersom det maatte synes ham og Danmarks Riges Raad at være til Nytte for Kronen. Sj. T. 22, 193 b. Orig. i Landsark. i Viborg.

6. Jan. (Skanderborg). Ligelydende Privilegier for de andre Kompagnier, dog med følgende Ændringer af Art. 15: Privilegiet for Kompagniet i Ribe: Dette privilegeres tillige i hele Vestjylland, der skal hente Salt og Vin hos det, særlig maa kun dette Kompagni tilhandle sig det Strandsalt, som føres paa den vestlige Søkant af Jylland, dog maa det ikke tage mere end 4 Skill. dansk i Fortjeneste paa hver Tønde Strandsalt. Privilegiet for Kompagniet i Aarhus: Dette skal tillige have Privilegium paa Salg af Salt og Vin i Købstæderne Kolding, Vejle, Randers, Horsens, Hobro, Mariager, Ebeltoft, Grenaa, Kallundborg og underliggende Fiskerlejer. Privilegiet for Kompagniet i Helsingør og Helsingborg: Dette skal tillige have Privilegium paa hele Isefjorden og i de derved liggende Købstæder og Fiskerlejer, dog skal det være tilladt Borgerne i Helsingør og Helsingborg frit at købe i Sundet, ligesom det skal være Kompagniet og Borgerne i Roskilde tilladt at hente Salt fra København med Vogne, hvis de ønske det. Privilegiet for Kompagniet i Vordingborg og