Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/534

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

533

1623.

til Næring og Købmandsbrug: Stabelen og Nederlaget skal vare i de første 15 Aar efter dette Brevs Datum. Det skal staa Kompagniet og dets Faktorer og Forvaltere frit for at købe de Varer, som de kunne tilhandle sig af Kongens Undersaatter her i Landet, og at købe af Fremmede i Byen og i Havnen, ligesom det skal have fri Ud- og Indskibning, Lossen og Laden paa Spanien og andre Steder, hvor de bedst kunne. De skulle til Medredere og Participanter med sig indlade Kongens egne Undersaatter, enten det er Glückstadt Borgere eller andre, men maa derimod ikke optage Fremmede, selv om disse ville gøre Indlæg med dem. Skulde det ske, at ingen af Kongens egne Undersaatter, efter at det er tilbudt dem, vil gøre Indlæg og deltage, maa Kompagniet selv paa eget Eventyr handle og ud- og indskibe. Det islandske Kompagni maa i 15 Aar toldfrit ind- og udføre alle islandske Varer til og fra Glückstadt. Hvis noget af Kompagniets Skibe for Vinterens Skyld eller af andre Grunde bliver nødt til at ligge over i Glückstadt, skal det være Kompagniet tilladt igen at udrede saadanne Skibe fra Glückstadt. Kompagniet skal være forpligtet til at lade bygge paa de Pladser i Glückstadt, som udvises det til Boligpladser og ud med Havnen til Spikere og Pakhuse, lade begynde derpaa nu i Marts Maaned og inden næste Vinter, saa vidt det nogenlunde kan ske, lade lave forsvarlige Spikere og Pakhuse, saa det kan oplægge sine Varer deri, som det sig bør. Pladsen, der er bevilget det til Spikere og Pakhuse, er 200 Al. lang ud med Havnen og 100 Al. bred fra Havnen lige bag ud ved Pakhusene. Det maa lade grave og anordne nødtørftige Kældere under Spikerne og Pakhusene. Ligeledes skal det sætte god borgerlig Bygning paa Kompagniets Faktors og Forvalters Boligplads, der skal ligge i Byen og saa nær ved Spikerne og Pakhusene som muligt. Viser det sig forsømmeligt hermed, skal det have forbrudt alle disse Privilegier. Det skal indlægge sine Varer i Spikerne og Pakhusene og igen sælge og udskibe dem derfra og maa ikke paa nogen Maade sælge fra Skibene eller udskibe fra et Skib i et andet, naar undtages de Vespenøes Varer, som det har solgt til en Engelskmand i Hamborg, hvilke Varer det i den 1 Hollandsk: Spyker 5: Pakhus.