541
1623.
gens Købstæder, og at de skulle tilhandle sig de Købmandsvarer, som de behøve, i de under det nyborgske Saltkompagni liggende Købstæder. De skulle lade Mandatet forkynde allevegne paa Lavind, Taasinge, Stryen, Dreyo, Thorø og andre dertil liggende Smaaøer og paase dets Overholdelse. F. T. 3, 690.
26. Febr. (Kbhvn.). Bestalling for Jørgen Orning til Egede som Kaptejn, at skulle lade sig bruge til Lands og til Vands, hvor Kongen befaler. Han skal, fra 1. Febr. 1623 at regne, have 200 Dlr. Kurant og sædvanlig Hofklædning til sig selvanden i aarlig Lon. Sj. R. 17, 343.
28. Febr. (—). Privilegier for det gullandske Kompagni paa Salt- og Vinhandelen paa Gulland. Da Kongen med Danmarks Riges Raads Betænkning har anset det for godt at bringe Salthandelen og Søfarten i sine Riger og Lande paa Fode, til Gavn for Riget og dets Indbyggere, og det ved visse privilegerede Kompagnier, der alene skulle have Ret til at sælge fransk og spansk Salt og Vin, har han nu bevilget, at det for længst i Helsingør og Helsingborg anrettede gullandske Kompagni og dets Medkonsorter alene maa sælge spansk og fransk Salt og Vin paa Gulland ved dets Liggere og Fuldmægtige, som det maa have liggende i Visby og andensteds paa Landet, og derpaa nyde alle de Privilegier, som Kongen har givet det nylig oprettede Saltkompagni i Helsingør og Helsingborg paa Isefjorden og dens Stæder. Kompagniet skal være forpligtet til at oplægge de nævnte Varer paa Gulland i saadan Mængde, at Landet kan være forsynet dermed, og sælge dem til en rimelig Pris i gangbar Mønt. Det skal staa Borgerskabet i Visby frit for at gøre Indlæg i dette Kompagni, hvis det har Lyst dertil, og lide Skade og nyde Fordel deraf i Forhold til dets Indlæg og efter rigtigt Regnskabs Forklaring. Kongen forbyder herved alle og enhver, indlændiske og udlændiske, efter Forkyndelsen af dette Brev at udskibe og forhandle spansk og fransk Salt og Vin paa Gulland og underliggende Byer, Havne og Ladesteder, medmindre de ville staa til Rette derfor; dog vil Kongen ikke hermed have forment Borgerne i Visby i andre lovlige Maader at bruge deres Handel og borgerlige Næring saavel paa fremmede Steder som paa Gulland. Kongen forbeholder sig og sine Efterfølgere at gøre Forandring heri, eftersom det maatte synes ham og Rigsraadet nyttigt for Kronen. Sj. T. 22, 200 b.