558
1623.
Borgerskabet i Helsingborg ikke vil gøre Indlæg med Borgerskabet i Helsingør i det oprettede og af Kongen konfirmerede Saltkompagni, skal han endnu en Gang foreholde Borgerskabet i Helsingborg at indtræde i Kompagniet efter deres Formue, saaledes at Handelen kan blive befordret. Sker det ikke, er Kongen til Sinds at give Kompagniet i Helsingør Privilegium paa at maatte sælge saa meget Salt, som bruges i Helsingborg og Omegn, hvorved Borgerne i Helsingborg ville blive betagne en stor Næring, da Kongen ikke vil have, at nogen af hans Undersaatter i Købstæderne maa købe Salt af fremmede, naar undtages hvad der behøves til den gullandske Fart. Han skal snarest indsende Erklæring herom til Kancelliet, saa Kongen derefter kan træffe nærmere Anordning. Sk. T. 5, 7.
30. Marts (Kronborg). Miss. til Christoffer Ulfeldt om, at de 3 Personer paa Gulland, der have opvakt Almuen til Klammeri og Oprør og taget Skat af den, hvorfor de ere blevne dømte i Kongens Naade og Unaade, maa komme ud af Fængselet mod at forsværge Landet, hvor de aldrig mere maa komme. Udt. i Sk. T. 5, 7 b.
— _ Miss. til Christoffer Ulfeldt om at lade Rytteriet paa Gulland komme paa Fode, saa der altid underholdes 80 Bandolerryttere af Landet og 10 af Byen. Han skal gøre sig Flid for at faa saa mange danske Folk som muligt. Hvis der ikke findes de fornødne Geværer paa Visborg, vil Kongen træffe nærmere Anordning. Sk. T. 5, 7 b.
2. April (Frederiksborg). Miss. til Sigvart Grubbe om snarest at sende 200 Tdr. Havre af den allerbedste, da den skal saas paa Ladegaardene, ufordærvet til Sundby Færge. Udt. i Sk. T. 5, 7 b.
3. April (Kbhvn.). Skøde til Johan Post, Borger i København, og hans Medkonsorter i det raffinerede Saltkompagni i København samt deres Arvinger paa en Kronens Plads i Christianshavn. Sj. R. 17, 346. (Tr.: KD. 'II. 731 f.).
— Kvittans til Morten Jensen og Hans Meckelborg, Toldere, og David Lugt og Villum Mortensen, Toldskrivere i Helsingør, paa deres Regnskab for Indtægt og Udgift af Tolden i Helsingør fra Nytaarsdag 1622 til Nytaarsdag 1623. De bleve aldeles intet skyldige. Sj. R. 17, 346 b.
