Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/569

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

568

1623.

Forsømmelse inden den 30. Dag efter Loven enten forsværge eller vedgaa Arv og Gæld, hvilket han nu anser for gavnligst for dem. Sj. T. 22, 222. K. els Krago

9. April (Kbhvn.). Miss. til Niels Krag og Gundi Lange. Niels Sehested til Bekmark har for nogen Tid siden erhvervet kgl. Befaling til Ifver Juel til Villestrup og Otte Skeel til Hammelmoese, Embedsmænd paa Bøfling Slot og Duholms Kloster, om at taksere det Gods, som Niels Sehested paa sine umyndige Søskendes Vegne er Værge for. Da Kongen nu erfarer, at disse to Mænd kun have takseret den visse Rente og Landgilde af det til Gaardene hørende Bondegods og anslaaet den i Penge, fordi Hovedgaardene ikke udtrykkelig have været specificerede og indførte i Missivet, skulle de med det første taksere Hovedgaardene, anslaa dem i Penge, bestemme, hvor stor en Sum i Penge han aarlig skal give sine Søskende for Avlen og Fordelen til Hovedgaardene, mens han har Godset i Forsvar, under Hensyn til Forskel og Forandring, og paase, at det gaar ligeligt og ret til paa begge Sider, for at han desbedre uden al Mistanke og Vidtløftighed til sin Tid kan gøre sine Søskende Regnskab saavel for Hovedgaardenes visse Indkomst som for de tilliggende Bønders Landgilde. J. T. 7, 194.

— Miss. til Kapitlet i Aarhus. Kongen har bragt i Erfaring, at Sagen mellem Giert Bryske og hans Hustru Fru Kirsten Sandberg er bleven indstævnet for Kapitlet, for at det snarest skal afsige Dom om, hvorvidt de med Rette kunne skilles efter de Beskyldninger, der ere gjorte bevislige for Kapitlet. Da imidlertid Giert Bryskes og Fru Kirsten Sandbergs Kreditorer i nogen Maade ere interesserede i Sagen paa Grund af det Tilgodehavende, som de efter rigtigt Bevis og Kongens paa sidste Herredag derom publicerede Dom have at kræve hos dem begge, hvorfor de ogsaa ved Stævning til førstkommende Herredag allerede have gjort deres Tiltale anhængig i Retten, maa Kapitlet ikke afsige nogen endelig Dom i Sagen, førend Herredagen er bleven holdt. J. T. 7, 194 b.

10. April (Frederiksborg). Miss. til Axel Arenfeldt om Salg af den i Tugthuset liggende Uld til Klædekompagniet og om Slagningen af en Hvælving under Jorden ned til Stranden, hvori Tugthusets og andres Hemmeligheder