Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/576

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

575

1623.

17. April (Kbhvn.). Mageskifte mellem Laurits Ebbesen til Tulstrup, Embedsmand paa Skanderborg Slot, og Kronen. J. R. 7, 514 b. (Se Kr. Sk.). Mageskifte mellem Kongen og Kapitlet i Aarhus Domkirke. J. R. 7, 521 b. K. (Se Kr. Sk.). Miss. til Ifver Vind. Da, det er berettet Kongen, at Jomfru Sitsel Galt har stor Trætte og Besværing, og Knud Gyldenstjerne til Tiim, Embedsmand paa Hald, der hidtil har forestaaet Værgemaalet for hende, nu er i Holsten i Kongens Forfald og derfor forhindret i at være til Stede, skal Ifver Vind straks paatage sig Værgemaalet for Jomfru Sitsel Galt og, indtil Knud Gyldenstjerne kommer tilbage, forestaa det saaledes, at der kun vederfares hende hvad ret og billigt er. J. T. 7, 194 b. Miss. til samtlige Rigsraader. Kongen har med deres Raad og Samtykke ladet udgaa Forordninger om, at intet farvet og tilberedt Klæde eller Kirsej maa indføres nogle Steder her i Riget, men skal købes hos det oprettede Klædekompagni i København, og at intet paa fremmede Steder forarbejdet Silketøj maa føres og forhandles nogensteds i Riget, for at Trafiken og Handelen her hjemme desto bedre kan befordres og fortsættes. For at Kongens Undersaatter, der skulle handle med Kompagniet, imidlertid ikke skulle blive ubilligt besværede, men skulle kunne faa Silkevarer, Klæde og Kirsej til en rimelig Pris, skulle de aarlig lade to af deres Midte, som de selv kunne vælge, kalde Kompagniets Bøger for sig, hvoraf man kan erfare, hvorledes Kompagniet omgaas med denne Handel, saa Kongen i Tide kan bruge andre Midler, hvis det viser sig, at Kompagniet ikke omgaas tilbørligt med Handelen. De skulle herefter altid undersøge Silkehandelen og underrette Kongen om, hvad Ubillighed de maatte erfare hos nogen af dem, der har Handelen under Hænder. K. Sj. T. 22, 225.

18. April (—). Forordning om Forbud mod i Riget at indføre Silketøj, som er forarbejdet uden Riget. Sj. T. 22, 227 b. (Tr.: CCD. IV. 69 ff.).

— Forordning om Forbud mod i Sjælland at indføre udenfor Riget gjort, farvet eller beredt Klæde, Kirsej, Foderdug, Baj, Sarge eller andet saadant. Sj. T. 22, 227. (Tr.: CCD. IV. 71 f.).