Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/581

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

580

1623.

Fiskerlejer, som ere lagte under Helsingørs Kompagni. Endvidere skal det staa enhver frit for at købe Salt paa Reden og føre det uden Riget, naar de omgaas saaledes dermed, at det ikke medfører nogen Mistanke om, at man dermed søger Kompagniets Frihed. Sj. R. 17, 351 b. K.

19. April (Kbhvn.). Miss. til alle Lensmændene og Landsdommerne i Jylland, Fyen, Laaland, Falster, Skaane, Halland og Blekinge om at lade Forordningerne om 1. Udskibning af Staldoksne [16. April] og 2. Forbud mod Indførsel af Silketøj, som er forarbejdet udenfor Riget [18. April], forkynde i Købstæderne og andensteds i Lenene, hvor det gøres behov, og paa Landstingene, og paase deres Overholdelse. K. Udt. i Sj. T. 22, 228 b.

— Miss. til Lensmændene paa følgende Befæstninger: Kronborg, Helsingborg, Draxholm, Kallundborg, Korsør, Malmøhus, Landskrone, Laugholm, Varberg, Hammershus, Visborg, Arnsborg paa Øsel, Aalborghus, Aggershus, Bergenhus, Bahus, Nyborg, Riberhus, Hald, Christianstad, Christianopel og Skanderborg. De skulle undersøge, hvilke Kobber- og Jærnstykker, enten det er engelske eller surlandske, der findes paa Befæstningerne i deres Len, og hvor mange Pund de skyde, og snarest erklære sig derom til Kongen. K. Udt. i Sj. T. 22, 229 b.

— Miss. til M. Hans Staffensen. Christoffer Urne til Aasmark, Rentemester, har berettet, at han har handlet med ham paa Sorø Skoles Vegne angaaende Ægt og Arbejde af alle Maribo Klosters Bønder og Tjenere i Maglemer By paa Laaland. Kongen har bevilget, at Christoffer Urne indtil videre maa have Bønderne i Maglemer i Forsvar. Han skal enten levere den aarlige Landgilde paa et for Skolen bekvemt Sted eller betale den i rede Penge efter den dyreste Pris, som den kan sælges for i den Egn. For Ægt og Arbejde af Bønderne skal han give det samme, som Hans Pogwisch har givet. For den uvisse Indkomst skal han aarlig gøre Skolen Regnskab. Sj. T. 22, 229 b. K.

— Miss. til Palle Rosenkrantz og M. Hans Staffensen. Christoffer Urne til Aasmark, Rentemester, har begæret Sorø Skoles Gaard Bandholmsgaard paa Laaland, der tidligere har ligget til Maribo Kloster, til Mageskifte for en ham tilhørende