Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/636

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

635

1623.

forhøre de Vidnesbyrd, som Anders Pedersen, Ridefoged i Fers Herred, vil lade føre angaaende Sagen med Niels Gudmandsen, som han har ladet henrette, skønt der skal være gaaet Dom i Sagen, da Forhøringen af Vidnesbyrdene kun beordres med det Formaal, at Kongen kan faa yderligere Oplysning om Sagen, om den stemmer overens med Fogdens Beretning eller ej. Sk. T. 5, 17.

30. Juni (Kbhvn.). Miss. til Holger Rosenkrantz. Da Kongen vil sende Jakob Ulfeldt til Urup, Rigens Kansler og Embedsmand paa Nyborg Slot, ud af Landet i sit Ærinde, skal han, naar Rigens Segl bliver overleveret ham, rette sig efter at forestaa Rigens Kanslers Bestilling, medens Jakob Ulfeldt er forhindret. F. T. 3, 709.

— Miss. til Jost Høg. For nogen Tid siden var han sammen med nogle af Danmarks Riges Raad og andre gode Mænd efter Kongens Befaling til Stede paa den kongelige Skole Sorø for at udføre Kongens Befalinger og hver afgive sit Votum paa en Mand, der kunde være dygtig til at forvalte den øverste Inspektion paa det adelige Akademi. Da Kongen nu erfarer, at de fleste Vota ere faldne paa ham, bifalder han Valget og befaler ham at rette sig efter at overtage Bestillingen. For hans Tjeneste bevilger Kongen ham Børglum Kloster, der herefter skal være Sorø Akademis Len, som den forordnede Præsident eller Hofmester skal nyde kvit og frit med al vis og uvis Indkomst, men udover det maa han ikke falde Skolen til Besvær, naar undtages den Rug og Malt, der tillægges ham, og Rufoder til 3 Heste. Endvidere skal han, saalænge han bliver i Bestillingen, være fritaget for den Rostjeneste, der hidtil er gaaet af Børglum Klosters Len, undtagen i offentlig Fejdes Tid, da der skal holdes sædvanlig Rostjeneste deraf. J. T. 7, 208 b. K.1 (Frederiksborg). Forleningsbrev for Gregers Krabbe til Torstelund, kgl. Sekretær, paa Pandumgaard med tilliggende Gods, en Bondegaard, kaldet Snorup, med et øde Møllested efter Gundi Lange til Bredning, uden Afgift af den visse Indkomst, men mod at gøre Regnskab for den uvisse, thive Tr.: Tauber, Sorøe Acad. under Chr. IV og Fr. III. Aktst. S. VIII.