699
1623.
ger alene paa Livstid uden noget nærmere Samtykke af Kongen kunne afhændes fra Kronen. Sk. T. 5, 28.
13. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Kansleren. Da Kongen har erfaret, at der hos Bønderne i Københavns Len er stor Restance af Landgilde, bifalder han, at Kansleren af dem, som ikke have andet at betale med, tager Tin, Kobber eller andet, som de maatte have at give, i Stedet for Restancen, dog skal det paases, at Gaardene ikke gøres øde, men beholde deres Heste, Køer og Stude samt de Redskaber, som de behøve til at drive deres Avl med, saa Bønderne og Gaardene kunne blive ved Magt. Kongen er ogsaa tilfreds med, at Fogden eller Skriveren i Københavns Len undertegner Lenets og Slottets Regnskaber og Beviser, da han dagligen har andre Kongens og Rigets Bestillinger under Hænder. Sj. T. 22, 302 b. Miss. til Frederik Redtz og Axel Urne. Kapitlet i Roskilde har berettet, at det for rum Tid siden efter Kongens Begæring har udlagt Kronen noget af dets Gods til Mageskifte, hvorfor de efter Kongens Befaling igen skulle udlægge Kapitlet Vederlag af Kronens Gods under forskellige Len. Da denne Befaling endnu ikke er efterkommet, befales det dem nu uden al Forhaling at mødes og i alle Punkter udføre Kongens Befaling, saa Kapitlet kan faa Fyldest for sit udlagte Gods. Sj. T. 22, 303.
— Miss. til Alexander Raab von Papenheim. Han skal i Holbæk med Flid lade alle de Spindekvinder opsøge, som findes i Byen og som ville og kunne spinde Sejldugsgarn efter den hermed følgende Prøve, og blive enig med dem om en rimelig Betaling for Spindingen af hvert Skaalpund. Skriveren paa Holbæk Slot skal derefter betale Kvinderne, efterhaanden som de levere Spindet fra sig. Han skal med det første lade Hampen til Garnet hente hos Skriveren i Børnehuset i København og føre Tilsyn med, at Garnet bliver spundet jævnt, og at der bliver spundet saa meget som muligt deraf, da Hampen er god og ren. Sj. T. 22, 303.
— Ligelydende Miss. til Ernst Normand om at opsøge Spindekvinder i Slagelse, Korsør eller Skelskør, hvor de bedst kunne faas. Udt. i Sj. T. 22, 303 b. Miss. til Eske Krafse om snarest at erklære sig til Kongen om, hvorvidt han vil lade Kronen faa de 4 Gaarde i