718
1623.
26. Okt. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at der har været nogen Trætte mellem Hr. Jens i Gierding, nu Provst i Hellum Herred, paa den ene og Hr. Gispert Balchenberg, Sognepræst i Skørpinge, paa den anden Side angaaende 1/2 Td. Smør aarlig Landgilde, som fra gammel Tid af skal have været funderet og henlagt til Sognepræsten i Skørpinge for hver Fredag at holde en Prædiken i Skørpinge Kirke. Da Kongens Fader mageskiftede den Gaard, hvoraf den halve Tønde Smør svaredes, fra Kronen, henlagdes der ligesaa megen Landgilde i Stedet til Præsten af Eegholms Eng, men i Brevet derom indførtes ved en Misforstaaelse, at Landgilden henlagdes til Provsten i Hellum Herred, da den, som da var Sognepræst i Skørpinge Sogn, tillige var Provst i Hellum Herred, og Hr. Jens i Gierding har derfor nu i Henhold til dette Brev villet tilholde sig Landgilden som en Rettighed for sig og de følgende Provster i Hellum Herred. For i Tide at forekomme en vidtløftig Strid mellem gejstlige Personer, der bør elske Fred og Enighed, og for at den, der er berettiget dertil, kan komme til sin Ret uden stor Bekostning, har Kongen befalet Ifver Juel til Villestrup, Embedsmand paa Bøfling Slot, og Mogens Kaas til Støfringgaard, Øverste for det jydske Regiment Knægte og Befalingsmand i Mariager Kloster, at stævne begge Parter i Rette for sig og dømme i Sagen. De have derefter været forsamlede i Frer Kirke den 26. Maj 1623, forhørt begge Parter og efter Tiltale og Gensvar afsagt følgende Dom: Da det ikke ses, at den halve Tønde Smør nogensinde har fulgt Provsterne i Hellum Herred, naar undtages at afdøde M. Pouel i Skørpinge, der baade var Provst i Hellum Herred og Sognepræst i Skørpinge, da Kongens Faders Brev udgik, har oppebaaret den, medens ellers Smørskylden altid har fulgt Præsterne i Skørpinge, der have gjort Tjeneste derfor, og da den nuværende Sognepræst i Skørpinge altid ligesom sine Formænd har oppebaaret og endnu er i Besiddelse af Smørskylden, have de ikke kunnet dømme andet, end at Hr. Gispert Balchenberg skal beholde den. Da de i Overensstemmelse med Recessen have funderet deres Dom paa rolig Hævd, Tingsvidner og andre nøjagtige Beviser, stadfæster Kongen nu med dette Brev den afsagte Dom, saaledes at Sognepræsterne i Skørpinge og Frer Sogne altid ligesom hidtil skulle
