Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1621–1623).pdf/744

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

743

1623.

kan mistes derfra, og med det første indsende Erklæring derom til Kancelliet. Sj. T. 22, 326 b. nd girib alls

27. Nov. (Kbhvn.). Aab. Brev om, at Kongen som en særlig Benaadning har bevilget, at Joest Høg til Kyholm, der er beskikket til Hofmester for det adelige Akademi Sorø, for flittigere at kunne have Tilsyn med alt, daglig maa lade anrette til sig selv og en 7 eller 8 af sine daglige Folk, Mands- og Kvindepersoner, til Nødtørft af den Mad og de Retter, som blive kogte til Adelens Børn, dog skal det ske af de samme Kedler og Gryder og ikke andre og ikke mere end 4 eller 5 Retter, saaledes som Børnene bespises; ligeledes maa han faa af det Brød og Øl, som gives til Adelsbørnene, til Nødtørft til sig selv og af Folkenes Øl og Brød til sine Folk, alt med største Frugalitet. Han skal gøre en Takst over, hvor meget der daglig skal udleveres til hans Behov. Hvad der bliver tilovers, skal igen indleveres i Klosterets Kælder, hvormed han daglig selv skal have Tilsyn. Hvad iøvrigt anden Drik, Speceri og Traktation angaar, maa han selv forsyne sig med saadant. Foruden Posthestene, som han skal bruge til sin og Stedets Nødtørft, har Kongen bevilget, at han paa Beriderstalden maa faa frit Foder og Maal og frit Beslag til 2 Klippere, der skulle passes af Klosterets Stalddrenge. Han maa iøvrigt ikke beregne sig nogen Fordel af Klosterets Avl, Opfødning, Affødning eller andet saadant. Sj. R. 17, 395. go Aab. Brev om, at Kongen, for at Bønderne bedre kunne tiltage og med større Flid og Vindskibelighed bebygge deres Gaarde, har bevilget, at menige Bønder og Herredsmænd i Københavns Len maa nyde den Frihed paa de Gaarde, som de bo paa, at Gaardenes Bygninger frit og fuldkomment arveligen skulle tilhøre dem og deres Arvinger, og at Kongens Lensmænd, hvis deres Arvinger begære at besidde Gaardene, skal være forpligtet til for en rimelig Indfæstning at lade dem faa den Brug i Jorden og Marken, som hører til Gaardene, dog skulle Enkerne, saalænge de sidde som Enker, have den halve Gaard som deres Part og den anden halve Part, saalænge de besidde den med Arvingernes Bevilling, fri uden Fæste i Overensstemmelse med Recessen, dog maa Jorden ikke komme fra Gaardene eller den ene bruge en Del af Husene alene og