76
1621.
Landgilde og andre blive sat højere, saa det kan gaa saa ligeligt til som muligt og saa Bønderne igen kunne komme paa Fode og Kronen lide saa ringe Skade som muligt paa sin aarlige Landgilde. Sj. T. 21, 563 b. K.
11. April (Kbhvn.). Miss. til Christofver Ulfeldt. Da Kongen paa Begæring af Hr. Carl Phillip, Sverrigs Riges Arvefyrste, Hertug til Suddermanneland, Nærik og Vermeland, har bevilget, at Hertugen i de følgende 3 Aar maa tilforhandle sig saa mange gullandske Sten paa Gulland, som han maatte behøve til den Bygning, han har for, skal Christofver Ulfeldt tillade Hertugens Fuldmægtige at købe og udføre disse Sten, dog saaledes, at de Sten, der ere bestilte til Kongens Byggeri, alligevel fremkomme. Der skal være udgaaet et ligelydende Brev til ham den 23. Dec., hvilket Brev formodes ikke at være kommet til ham; dog skal kun det ene af Brevene nu gælde. Sk. T. 4, 361. - Miss. til Christofver Ulfeldt. Kongen har tidligere bevilget, at Hertug Philip Julius af Pommern for Betaling maa faa 2 Skibsladninger gullandske Sten og Kalksten paa Gulland. Skønt Brevet er dateret for noget længe siden, skal han alligevel lade Hertugen faa Stenene efter dette Brev, naar han begærer dem. Sk. T. 4, 361 b.
— Miss. til nogle af Lensmændene i Skaane. For kort Tid siden har Kongen med nogle af sine Raader og gode Mænd ladet en ny Krigsordinans stille i Værk og paabyde om de Bønder, der ere udskrevne for at holde Soldater. Kongen har nu overvejet Sagen og, for at Ordinansen i de kommende Tider kan blive til nogen Gavn for Riget, bestemt, at der under hvert. Kompagni skal holdes et vist Antal Adelburser, fri Knægte eller forsøgte Soldater, der, hvis det gøres hehov, enten kunne bruges til Officerer eller i første Led foregaa og anføre de andre. Kongen vil derfor herefter have det ordnet. saaledes, at der under hvert Kompagni skal være 10 saadanne Adelburser og forsøgte Knægte, og at der til dem skal udsøges 10 af de bedste Bøndergaarde, der tidligere have holdt Soldater og ere gode derfor, dog maa der ikke tages Hensyn til de paa Gaardene boende Bønders Formue, men kun til Gaardenes Tilliggende og Ejendom, saa de kunne være gode for at holde en saadan Adelburs. Ingen Gaard maa udtages til at
