98
1621.
ikke vil have, at nogen Potentat med sine Orlogsskibe eller med „beverter“ Haand uden Kongens Tilladelse berører noget, der hører under Kronen, eller Kronens Strømme. Den Instruks, som er leveret ham tillukket og forseglet med Kongens Segl, maa han ikke aabne, førend han er passeret Lindesnes. Han skal da aabne den og i alle Maader rette sig efter den. Sj. R. 17, 138.
[Omtr. 30. April]. Instruktion for Hendrik Vind til Grundet, Skibshovedsmand, hvorefter han skal rette sig paa sin Rejse i Sommer under Rusland ved Malmis, Kildin og de Steder, hvor Kongen paa Norges Krones Vegne allerede tilholder sig nogen Ret og Rettighed: Han skal i rette Tid, men ikke for tidligt, begive sig til Malmis, Kildin og de Steder ved Nordsøen, hvor Kongen tilholder sig og Norges Krone nogen Rettighed, og gøre sig den største Flid for at antaste og bemægtige sig alle dem, der handtere sammesteds og ikke have Kongens Bevilling paa at bruge Købmandskab der, og siden føre dem til København, dog skal han tilbyde enhver, at han, hvis han mener at være antastet med Urette, enten selv maa rejse til København eller sende sine Fuldmægtige did for at gaa i Rette og tage Dom for, om der er sket dem Ret eller Uret og om det Gods, som saaledes er købt og forhandlet af dem uden Kongens Tilladelse, kan regnes for Prise eller forbrudt Gods eller ej. Sj. R. 17, 138 b.
1. Maj (Kbhvn.). Forleningsbrev for Jacob Ulfeldt til Bavelse, kgl. Sekretær, paa det Kannikedømme i Aarhus, som nu er ledigt efter afdøde Renteskriver Jacob Jensen. Naar han ikke længere er forhindret i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. J. R. 7, 367 b. K.
2. Maj (—). Miss. til Christofver Ulfeldt om at levere Johan de Willom, Borger i København, 30 Læster Tjære paa Gulland. Hvad Tjære der derudover maatte være af Slottets Indkomst skal han fremsende med Kongens Skibe, naar de sendes efter den. Udt. i Sk. T. 4, 367.
— Miss. til Jacob Ulfeldt i Bremen. Af hans Skrivelse erfarer Kongen, at han, imod Kongens Forhaabning, endnu opholdes der i den Sag. Det falder Kongen ret besynderligt, da han ikke kan tænke sig, hvad der i denne Tilstand kan gøre Staterne saa betænkelige ved denne Forhandling. Saafremt der nu ikke er noget Haab om at føre Værket til en god
