Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/101

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

100

1624.

Smedekarle, der kunne smede Søm og Nagler, til Københavns Slot, da Kongen har bragt i Erfaring, at saadanne Smedekarle kunne faas i hans Len [Helsingborg]. Han skal være Hans Fritt, Bøsseskytte paa Kronborg, behjælpelig med snarest at faa det Tømmer, som er hugget i hans Len til Skibs- og Feltlader, ført ned til Stranden. Sk. T. 5, 64 b.

30. Marts (Kbhvn.). Miss. til Fru Soffie Ulfstand til Barsebek. Knud Gyldenstjerne til Timb, Embedsmand paa Hald Slot, har berettet, at han for nogen Tid siden har erhvervet kongelig Befaling til nogle gode Mænd om at dømme mellem hende paa den ene og ham som Værge for hendes Datter, Jomfru Vivikke Podebusk, paa den anden Side angaaende forskellige tvistige Punkter vedrørende Værgemaalet. De gode Mænd have udgivet Stævning til dem om at møde i København 16. Marts, men hun er ikke mødt. Det befales hende nu at møde uden videre Forhaling i København den 14. Maj, for at Sagen uden videre Ophold kan blive bragt til Ende. Sk. T. 5, 64 b.

— (Kronborg). Miss. til Jørgen Urne. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Greste Kirketaarn snarest maa sættes i Stand og at Kirken ikke har Formue til at udrede Bekostningen derved, skal han lade alle Kirkerne i Lenet bidrage til Kirketaarnets Reparation. Han skal med det første lade opføre en Mur fra Lundegaards Port til Jægergaarden. Sj. T. 22, 365. K.

1. April (Kbhvn.). Miss. til Jørgen Urne. Han har hidsendt nærværende Fange, Laurits Pedersen, der utilbørlig skal have overfaldet nogle Kronens Bønder paa Vejen, med en over ham af Niels Jakobsen, Herredsfoged i Horrens. Herred, afsagt Dom. Da Niels Jakobsen i Dommens Slutning henfinder Sagen til Overdommer, uagtet der efter Loven godt kan dømmes endeligt deri paa Herredstinget, skal han give Herredsfogden Ordre til igen at tage Dommen til sig og dømme endeligt deri efter Loven og lade Bønderne, der have erhvervet Dommen, tiltale Herredsfogden for Dommen. Sj. T. 22, 365 b.

— Miss. til Sigvort Grubbe. Der sendes ham hermed 4 forseglede Skrin, som Thomas Noll og Jørgen Seefeldt med rigtig Registrering over deri værende Gods, Varer og Breve