137
1624.
Wichmand i Hamborg har leveret Arnoldus Weiswiler nogle Haandskrifter for derefter paa Wichmands Vegne at indkræve nogen Gæld, og Weiswiler har ogsaa for Retten bekendt, at Haandskrifterne findes i hans Hus og Gemme og at han paa Wichmands Vegne har faaet en Gaard i Betaling af Peder Rasmussen i Malmø. Det befales dem i den Anledning at lade Søfren Christensen faa alt hvad der findes blandt Weiswilers Gods af Haandskrifter og andet, som med Rette maatte tilhøre Peter Wichmand. Sk. T. 5, 74.
15. Maj (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved det tillades Poul Hensse, Borger i Lyneborg, at maatte udføre N jydske Læster Korn af Riget, dog skal han efter sin derom udgivne Revers være forpligtet til alene at sælge Kornet til Kongens Undersaatter i Holsten. Udt. i J. R. 8, 17.
— Miss. til Henrik Lange og Søfren Knudsen. Denne Brevviser, Claus Johansen, Indbygger i Hag i Holland, har berettet, at skønt de sidste 15. Marts have begivet sig til Jacob Ulfeldt Mogensens Hovedgaard Krogsdal i Nørrejylland for efter Kongens Befaling at indføre ham i Jacob Ulfeldts Gods, have de dog, til stor Skade for ham, ikke indført ham deri, fordi, som det foregives i deres Afsigt, Fru Anna Brock til Bramslykke har Jacob Ulfeldts Gaard og tilliggende Gods i Besiddelse og brugeligt Pant. Da nævnte Gaard og Gods er meget mere værd end den Sum, hvorfor Fru Anne Brock har det i Pant, skulle de med det allerførste uden Forhaling indføre Claus Johansen i Jacob Ulfeldts Gods, saa vidt det er mere værd end det er pantsat for, og i det 1000 Dalers Brev, som skal proklameres, og iøvrigt rette sig efter Kongens forrige Befaling, saafremt de ikke ville staa ham til Rette for den Skade, han lider derved, dog skal Claus Johansen udløse den, som har Godset i Pant. Kongen vil hermed have Rigens Ret, der før dette Brevs Datum er fordret saa vidt, at den ikke bør optages, dens Proces og lovlige Gang uhindret forbeholdt. J. T. 7, 260 b.
— Miss. til Lunde Kapitel. Da Kongen snarest vil lade Kronens Bønder i Christianstads Len reparere Bygfældigheden paa Christianstads Befæstning, til Beskyttelse for Landet og menige Almue deromkring, hvis noget fjendtligt Angreb uformodet skulde ske paa de Steder, anmodes Kapitlet om