138
1624.
ogsaa at lade dets Bønder i Christianstads Len deltage i dette Arbejde sammen med Kronens Bønder, naar de blive tilsagte af Otte Marsvin, Befalingsmand i Christianstads Len, der skal tildele enhver Bonde sin Part af Arbejdet. Sk. T. 5, 75.
16. Maj (Kbhvn.). Miss. til Otte Marsvin om igen at forløve de skaanske Bønderknægte, som han efter Kongens Ordre har indtaget i Befæstningen Christianstad, og med det allerførste af deres Geværer at sende Falk Lykke Geværer til 60 Mand til Christianopel Befæstning. Sk. T. 5, 74 b. Miss. til Falk Lykke om igen at forløve de blekingske Bønderknægte, som han efter Kongens Ordre har indtaget. i Befæstningen Christianopel, og levere de Geværer, som Otte Marsvin sender ham, til de gevorbne Knægte paa Christianopels Befæstning. Sk. T. 5, 75.
17. Maj (—). Aab. Brev om, at Hendrik Hansen, Indbygger i Stettin, for denne ene Gang maa udføre 12 sjællandske Læster Byg og Havre fra Sjælland. Sj. R. 17, 489 b. Aab. Brev om, at Johan Ettersen, Borger i København, for denne ene Gang maa udføre 100 Læster Malt fra Danmark. Sj. R. 17, 489 b.
— Aab. Brev, hvorved Kongen bevilger, at Barbra Villom Lucassens, Borgerske i Odense, for denne ene Gang maa udføre en Skibsladning Malt af Riget og sælge det til fremmede. F. R. 3, 355.
18. Maj (—). Pasbrev for Staller Kaas til Fadersbøl, Kongens Skibshøvedsmand, der med Kongens Skib Gabriel og Vogn Vognsen paa Havhesten og Jens Vognsen paa Marekatten, for hvilken Flaade Staller Kaas skal være Admiral, skal begive sig i Vester- og Nordsøen nu i Sommer for at holde Kronens Strømme rene, saa Kongens Undersaatter og andre søfarende Folk ikke overfaldes eller plyndres af Sørøvere, Fribytsere eller andre modvillige. Træffer han nogle, der gøre sig skyldige i saadant, skal han gøre sig Flid for at bemægtige sig dem, hvem de saa end tilhøre, og føre dem til København. Hvis han ved Bergen eller paa de deromkring liggende Steder træffer Skippere, der ikke kunne fremvise rigtige Toldsedler fra Tolderne i Øresund eller fra Tolderne paa de andre Toldsteder, som de have passeret, skal han ogsaa føre dem til København. Sj. R. 17, 490. K.