143
1624.
hans Erklæring, 1 enkende Rdlr. af hvert Pd. Skyld. Han skal i Aar lade Gimlinge Mose indhøste af Bønderne i Lenet, saaledes som det bekvemmest kan ske, for at den siden desto bedre kan bortlejes. Sj. T. 22, 376 b. K.
27. Maj (Kbhvn.). Miss. til Axel Urne om at antage de fleste og bedste Tømmermænd, som han kan faa i Laaland og deromkring. Der skal akkorderes med dem, eftersom de ere gode til deres Arbejde, saaledes at de bedste faa 20 Sk. dansk og Kosten og de ringere en mindre Løn, eftersom de kunne fortjene. De fremmede Tømmermænd skulle efterhaanden afskediges, medmindre de ville nøjes med en rimelig Dagløn. Han skal give Mesteren Ordre til straks at beregne, hvor mange Længder og Bredder af danske Planker Skibet behøver fra Kølen til Portene, hvor mange Spigere der behøves til hver Planke og hvilke Slags Spigere der skal bruges. Endvidere skal Mesteren gøre et Overslag over, hvor mange Længder og Bredder af hver Slags Planker der behøves ovenfor Portene og alt opad og hvor mange Spigere der behøves til hver Planke. Ligeledes skal Længden og Bredden beregnes paa de Planker, som skulle bruges til Fortyningen og alle Overløbene. Disse Overslag over Planker og Spigere skal Mesteren egenhændig underskrive, hvorefter Axel Urne skal sende dem til København. Han skal give Mester Daniel Tilhold om at føre godt. Tilsyn med det Tømmer, som skal føres hid, at det ikke bliver forhugget af Bønderne, saafremt Mester Daniel ikke selv vil staa til Rette. Sm. T. 6, 218.
— Aab. Brev, hvorved Kongen bevilger, at Knud Lauritsen, Borger i Odense, for denne ene Gang maa udføre den Havre, som han tidligere har faaet Ordre til at udføre til Helgenhaufn, og N fynske Læster Byg og sælge det til fremmede, hvor det behager ham. F. R. 3, 359.
— 28. Maj (—). Aab. Brev om, at det spanske Saltkompagni i Køge i Sommer maa udskibe 2 Skibsladninger Malt til fremmede Steder, hvor det bedst kan sælge det. Sj. R. 17, 491. Bestalling for Mikkel Utrecht som Organist hos Kongens Sønner, Hertugerne Frederik og Ulrik, med en aarlig Løn af 158 Kurantdlr. og en sædvanlig Hofklædning og 16 Kurantdlr. om Maaneden i Kostpenge, at regne fra dette Brevs Datum og at udrede af Rentekammeret. Sj. R. 17, 491.