159
1624.
for Arbejde fritagne Bønder i Skads Herred skulde udgive, saafremt de ikke ville tiltales og straffes. J. T. 7, 262. K.
23. Juni (Knærød). Miss. fra Kommissærerne i Knærød til Peder Galt. I Dag have de faaet en Skrivelse fra de svenske Kommissærer, hvori disse begære hurtigt at faa endelig Besked om Konceptet og Afskeden. Da de Svenske i Aftes oversendte deres Koncept, er det at formode, at hvis de ikke hurtig faa de danske Kommissærers Koncept, ville de begive sig herfra. Han skal derfor med største Flid kræve Afskeden hos Kongen og Danmarks Riges Raad og Dag og Nat skynde sig her tilbage igen. Der sendes ham Kopi af en Skrivelse, som de svenske Kommissærer ret nu have oversendt, med Ordre til at lade Kongen og Rigsraadet se den, dog maa han, hvis han allerede har faaet sin Afsked eller er draget fra København, ikke bryde sig om denne Skrivelse, men hurtigt skynde sig tilbage hertil. T. 5, 89. Sk.
24. Juni (Kbhvn.). Miss. til Fru Ellene Marsvin. Da Kongen har bragt i Erfaring, at Dallum Mølle ved Dallum Kloster med det første behøver Istandsættelse, befales det hende at lade den reparere med saa ringe Bekostning som muligt og føre det til Udgift i sit Regnskab. F. T. 3, 775.
25. Juni (—). Miss. til Sten Villumsen, Admiral paa Bremerholm, Hendrik Vind til Klarupgaard og Jørgen Ulfeldt til Borsøe, Skibshøvedsmænd, om snarest at tage 2 Skippere til sig, der nylig have sejlet paa Spanien, og i Forening med dem kalde Mourits Printz, Kongens Skibshøvedsmand, for sig, gennemse det af ham aflagte Regnskab for hans Rejse til Spanien med Kongens Skib den røde Løve, ligne Regnskabet mod de Antegnelser, der skulle være gjorte dertil i Rentekammeret, og efter søfarendes Brug og Kongens Artikler aflægge Relation til Kongen baade om Rejsen og Regnskabet for den. Sj. T. 22, 380. K.
— Miss. til Axel Ulfstand og Palle Urne. Knud Gyldenstjerne til Aagaard, Embedsmand paa Bergenhus, og Borkard Rud til Sebigaard have berettet, at Landsdommeren i Skaane har tilnævnet dem til at gøre dem Indvisning og Udlæg i Fru Sophie Ulfstands, Claus Podebusk's Enkes, Gods efter Dommens Lydelse, men samtidig klaget over, at de hidtil have forhalet Indvisningen. Det befales dem nu med det allerførste