Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/174

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

173

1624.

og Rigsraadet, hvorfor de nu have ansøgt Kongen om at eftergive dem deres Forseelse. F. R. 3, 362 b.

10. Juli (Kbhvn.). Miss. til Jakob Ulfeldt. Da Kongen har givet Sandemændene i Vinding Herred, der for nogen Tid siden ere blevne gjort nederfældige for deres Tov og Ed i en Drabssag, der fandt Sted paa Hellerup i Fyen, Oprejsning og eftergivet dem deres Forseelse, skal han lade dem være fri for det Faldsmaal, som de med Rette burde udgive til Kongen. F. T. 3, 779.

— Miss. til Claus Daa og Frederik Reedtz. Kongen har bragt i Erfaring, at der er Trætte mellem Villum Mortensen, Toldskriver i Helsingør, og en svensk Købmand, ved Navn Lucas Vestesen, i hvilken Trætte Borgemestre og Raad i Helsingør have dømt. For at Parterne uden lang Proces kunne komme til Ende med Sagen, skulle de med det allerførste indstævne Parterne for sig og enten forhandle dem imellem i Mindelighed eller skille dem ad ved Dom. Kongen har befalet Borgemestre og Raad i København at forordne 4 uvildige Borgere sammesteds til at dømme i Sagen sammen med dem. De skulle give begge Parter deres Afgørelse beskreven under deres Haand. Sj. T. 22, 381.

— Miss. til Borgemestre og Raad i København om straks at forordne 4 uvildige Borgere i København til sammen med Claus Daa til Raufnstrup og Frederik Reedtz, Embedsmænd paa Draxholm og Tryggevelde, at dømme i Sagen mellem Villum Mortensen og Lucas Vestesen. Sj. T. 22, 381 b. Miss. til Jakob Ulfeldt. Kongen har bragt i Erfaring, at Borgemestre og Raad i Næstved have antaget en Mestermand, ved Navn Mester Hans, i Lybæk, som siden paa sin Rejse har begaaet et Drab i Nyborg. Da det af de i Nyborg i den Sag erhvervede Raadstuevidner ses, at Mester Hans har begaaet Drabet som Nødværge paa sin retfærdige Rejse, befales det Jakob Ulfeldt at løslade ham, saa han herefter maa tjene hos den, der behøver hans Tjeneste. F. T. 3, 779. Oprejsningsbrev for Christen Olufsen Kier i Skierne, der for nogen Tid siden er kommen i Trætte med Peder Høllede om en lodskiftet Part i Skierne Mølledam, som det var tilskiftet Peder Høllede at holde i Stand; Christen Olufsen har paatalt Sagen med Retten og er dømt til at skulle have