Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/179

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

178

1624.

Loven for adskillige Aarsagers Skyld ikke kan forestaa Værgemaalet, befales det Holger Lindenov som Christopher Lindenovs nærmeste fædrene Frænde at paatage sig Værgemaalet for denne og forsvare ham og hans Gods. Sj. T. 22, 382 b.

14. Juli (Kbhvn.). Miss. til Palle Rosenkrantz og Christian Grubbe. Da Kongen har befalet Holger Lindenov til Gaunøe at paatage sig Værgemaalet for Christopher Lindenov, skulle de rette sig efter at være til Stede, naar Christopher Lindenovs Moder, Fru Karen Gyldenstjerne, overleverer Værgemaalet for Sønnen til Holger Lindenov. Sj. T. 22, 383. Miss. til Rigsraaderne Eske Brock, Christian Holck, Hr. Albret Skeel, Ifver Jul og Mogens Kaas i Jylland. Kongen har ladet forkynde et aabent Brev om, at Korn igen maa udføres af Riget. For at Landet dog ikke derved i Fremtiden skal komme til at lide Mangel paa Korn, skulle de, førend der i Nørrejylland opstaar stor Mangel paa Korn eller kan være Fare for en saadan, underrette Kongen derom, da Forbuddet er ophævet med dette Vilkaar. Sj. T. 22, 382 b. K.

— Ligelydende Miss. til Rigsraaderne Jakob Ulfeldt og Holger Rosenkrantz for Fyens Vedkommende. Udt. i Sj. T. 22, 382 b. K. (i Udt.). 1 Ligelydende Miss. til Hr. Anders Bilde, Hr. Anders Sinklar og Tage Thott for Skaanes Vedkommende. Udt. i Sj. T. 22, 382 b. K. (i Udt.). Miss. til Steen Villomsen og Mogens Kaas. Fru Ane Lykke til Qvidtzovsholm, Frederik Qvidtzovs Enke, har berettet, at der i Vor Frue Kirke i København findes et Staalskrin, som er indsat deri af Frederik Qvidtzov og afdøde Fru Pernille Ruds Arvinger, og hvori der skal findes adskillige Kvittanser og Breve, der vedkomme hende og hendes Børn. Det befales dem snarest at begive sig til Vor Frue Kirke, hvor de i Overværelse af Fru Pernille Ruds Arvinger skulle aabne det forseglede Skrin og levere Fru Ane Lykke de Breve, der med Rette tilkomme hende og hendes Børn. De skulle stykkevis registrere de Breve, som de udtage og levere hende, give det beskrevet fra sig under deres Haand og Segl og igen nedsætte Brevskrinet under Forsegling. Sj. T. 22, 383. K. Miss. til Laurits Lindenov. Kongen har bevilget, at Kronens Bønder i Vibye i Haurballegaards Len, der skulle