Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/18

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

17

1624.

Kvindfolk til Ægte, med hvem han skal være beslægtet i 2. og 3. Led, og som han tidligere har beligget. Sj. T. 22, 347 b.

23. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Sigvort Grubbe. Borgemestre og Raad i Malmø have andraget, at Næring og Handel fast betages Størstedelen af Borgerne, idet de Borgere, der bo nær indenfor Portene, opkøbe alt det Korn, som Bønderne fra Landsbyerne føre dertil, førend det kan komme paa Torvet. Han skal forhøre den ene mod den anden, flittigt undersøge Sagen og siden erklære sig udførligt til Kancelliet om den, for at der, hvis det forholder sig som af Borgemestre og Raad angivet, kan bruges lovlige Midler derimod. Sk. T. 5, 46 b.

— Miss. til Sigvort Grubbe og Gabriel Kruse. Da Holger Rosenkrantz, Embedsmand paa Laugholm Slot, har begæret noget Kronens Gods i Laugholms Len i Halland, nemlig 1 Gaard i Tøndersøe By og Sogn, Søegaard, 2 Gaarde i Jenstrup, 3 Gaarde og 2 halve Gaarde, hvoraf den ene er Kirkegods, i Brønstoft ¹, 1 Gaard og en halv Gaard i Torup, 1 Gaard i Asserup i Svendrup Sogn og 2 Gaarde i Fylling, til Mageskifte for noget af sit Gods i Skaane i Malmøhus Len, nemlig 1 Gaard i Verrestad i Jerrested Herred, 1 Gaard i Øster Glimminge, 2 Gaarde i Tømmerup, 1 Gaard i Herrested, 1 Gaard i Sønder Villie, 1 Gaard i Villie og, hvis det ikke forslaar, noget mere af hans Jordegods i den Egn, skulle de besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. Sk. T. 5, 47.

24. Jan. (—). Aab. Brev om, at Karen Pedersdatter, Slotsfoged paa Københavns Slot Hans Merckel v. Schmalkaldens Hustru, maa beholde Hiortholms Mølle med Tilliggende i Københavns Len, som Kongen har bevilget Hans Merckel kvit og frit, saalænge hun sidder som Enke, saafremt hun overlever sin Husbonde, ligeledes kvit og frit, dog skal hun være forpligtet til at holde Møllen i Stand og til ikke at forhugge Skoven dertil. Sj. R. 17, 457 b.

— Aab. Brev, hvorved Kongen efter Anmodning af Fru Lisebet Gyldenstjerne, Oluf Rosensparre til Skarolts Enke, til- 1 Brunskov, Tønnersø H.