190
1624.
begge Parter deres Forhandling eller Dom beskreven fra sig under deres Haand og Segl. J. T. 7, 272 b.
20. Juli (Kbhvn.). Miss. til Mogens Kaas til Timandsholm. Kongen har bevilget, at Jomfru Berte Stygge til N, uden at udgive Værgepenge til nogen, selv maa oppebære Landgilden af sit Gods og igen udgive den til sin egen Nytte og forholde sig dermed, som det forekommer hende bedst, dog skal Mogens Kaas, hvis der paaføres hende nogen Trætte eller hun behøver ham i nogen Rettergang, lade sig bruge som hendes Værge og forsvare hende og hendes Gods, saa vidt Lov og Ret kan taale, hvorimod hun skal være forpligtet til at staa ham til Rette for al paagaaende Omkostning. J. T. 7, 272 b.
— Miss. til Borgemestre og Raad i Sæby. Kongen har bevilget, at afdøde Jacob Rasmussen Skriver i Donsteds. Børn, Peder Jacobsen og Dorrete Jacobsdatter, og Christen Pedersens Enke, Ingeborg Christensdatter, efter uvildige Dannemænds Takst og Vurdering maa sælge til Borgemestre og Raad den Jord, som afdøde Fru Ingeborg Skeel har skænket deres afdøde Fader og Husbonde, saaledes som hendes Gavebrev nærmere viser. J. T. 7, 273. -1 Miss. til Otte Pogwisch om straks at paatage sig Værgemaalet for Embedsmand paa Hindsgaufl Slot Hans Pogwisch 's Børn med hans første Hustru og i alle mulige Maader varetage Børnenes Tary. F. T. 3, 783. 1 Miss. til Jomfru Margrete Bilde til Dunslund. Peder Bilde til Lindved har berettet, at hun for nogen Tid siden har ladet sig indføre i hans Gods for Gæld, som hans afdøde Fader2 skyldte hende, og samtidig gjort opmærksom paa, at han paa den anden Side har nogle Værgemaalspenge at kræve hos hende. Det forbydes hende derfor igen at afhænde noget af det Gods, som hun ved Indførsel har faaet af Peder Bilde, førend hun har tilfredsstillet denne for de Værgemaalspenge, som han med Rette kan kræve hos hende. F. T. 3, 783. 1 Disse to Breve ere daterede 20. Aug., men da de ere indførte mellem Breve af 17. og 21. Juli, er Aug. sikkert en Fejlskrift for Juli. 2 Ove Bilde.