Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/193

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

192

1624.

Kronborg og andensteds, hvor det gøres behov. Sj. T. 22, 384 b. K.

21. Juli (Kbhvn.). Miss. til Mogens Kaas om at holde god Justits over det Kompagni gevorbne Folk, som skal ligge i Køge, og give dem Tilhold om selv at betale Mad og Øl, dog skulle de have frit Logis. Sj. T. 22, 384 b.

— Ligelydende Miss. til Hr. Anders Bilde [Helsingborg], Gabriel Kruse [Landskrone] og Sigvort Grubbe [Malmø]. Udt. i Sj. T. 22, 384 b.

— Miss. til Rentemestrene. Da Uldrik Sandberg til Qvelstrup, Embedsmand paa Lundenis Slot, for nogen Tid siden ved Slottets Brand har lidt stor Skade baade paa Stiftets og sit eget Korn, har Kongen eftergivet ham det brændte Stiftets Korn, nemlig 42 Læster Rug og Byg, men iøvrigt skal han gøre Regnskab for den sædvanlige Afgift af Lenet. Kongen tillader dem endvidere at gøre et Overslag over, hvad den uvisse Indkomst kan beløbe sig til for 3 Aar, hvorefter han saa maa gøre Regnskab for disse 3 Aars uvisse Indkomst i Rentekammeret. Sj. T. 22, 384 b.

— K. Miss. til Gabriel Kruse. Kongen sender ham den Fange, ved Navn Anders Pedersen, som tidligere har været Herredsfoged i Fers Herred og paa Herredstinget for Tyveri er bleven dømt til Galge og Gren, hvilken Herredstingsdom paa sidste Herredag er bleven stadfæstet af Kongen og Danmarks Riges Raad. Han skal snarest lade Dommen eksekvere. Sk. T. 5, 100.

— Aab. Brev om, at Mourids Podebusk, der paa sidste Herredag i København af Kongen og Danmarks Riges Raad er dømt til for sin Forseelse inden en vis Tid at rømme Kongens Riger og Lande og blive ude sin Livstid, nu har begæret Tilladelse til at sælge sit eget Gods til hvem, han vil, da han endnu ikke har naaet den Alder, at han efter Kongens Forordning kan gøre det uden Tilladelse. Kongen bevilger i den Anledning, at han maa sælge sit Gods og sit Løsøre til hvem, han vil, og ligesaa frit som han var 25 Aar gammel; dog skal han saa først erlægge de Penge, som han ved Dommen er dømt til at betale, og siden tilfredsstille sine Kreditorer, som han med Rette maatte være noget skyldig. Sk. R. 4, 324 b. Miss. til Johan Friis. Da Kongen igen har forløvet -