209
1624.
des vedrørende Vore Gaard og Gods, med en rigtig Revers over dem. Resten skulle de levere til Anders Friis til Krabisholm, Embedsmand paa Segelstrup, Jørgen Ernst Worm eller andre, der maatte være berettigede til dem, ligesaa under deres underskrevne og beseglede Revers. J. T. 7, 280.
29. Juli (Kbhvn.). Miss. til Hr. Albret Skeel og Kapitlet i Ribe. Kongen har bragt i Erfaring, at det formenes, at Hr. Anker Jensen, Sognepræst i Ballum Sogn i Riberhus Len, har ført et uskikkeligt og løsagtigt Levnet, siden han blev kaldet til Sognet. Da der ikke, uden Guds store Fortørnelse, kan ses gennem Fingre med saadan Uskikkelighed hos en Guds Ords Tjener, skulle de flittigt undersøge, om saadant lovligt kan overbevises ham, og siden erklære sig til Kongen derom. Det Lejermaal, som Anker Jensen skal have begaaet, medens han var Hører i Ribe Skole, har Kongen eftergivet ham, saa han for den Sags Skyld igen maa stedes til sit Kald. J. T. 7, 280. Orig i Landsark. i Viborg.
— Aab. Brev om, at Peiter van Bryggen i næste Aar maa lade sin Falkefænger fange eller købe saa mange Falke, som han kan faa paa Island, saafremt ingen andre have erhvervet Tilladelse til at fange Falke. N. R. 4, 330.
30. Juli (—). Oprejsningsbrev for Hans Ditmarsk, Borger i Næstved, der er kommen i Trætte med Hans Søfrensen, Raadmand i Næstved, idet denne skal have beskyldt ham. for nogle Tingdage efter hinanden at være kommen drukken paa Tinget. Hans Ditmarsk har svaret, at det, som paasagdes ham, var usandt, og er derfor bleven dømt til at bøde sine 3 Mark og er siden dømt nederfældig paa Landstinget, fordi han ikke er mødt tidlig nok der. Kongen har nu eftergivet Hans Ditmarsk hans Forseelse, dog skal han give Borgemestre og Raad i Næstved stræng Forpligtelse om, at han herefter ikke vil begynde unødig Trætte og Klammer med nogen. Sj. R. 17, 503¹.
— Miss. til Holger Rosenkrantz. Da Kongen for nogen 1 Brevets Tekst er utydelig og maa nærmest forstaas saaledes, at Hans Ditmarsk havde rettet Beskyldningen mod Hans Sørensen. Den for Næstved bevarede Tingbog viser dog, at Brevet skal forstaas som ovenfor angivet. Da Hans Ditmarsk havde erklæret Hans Sørensen for en Løgner, men et Stokkenævn fastslog Rigtigheden af dennes Beskyldning, blev Hans Ditmarsk dømt.
