Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/213

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

212

1624.

2. Aug. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Pax om, at han i Roskilde Len, foruden de 40 Øksne, som han selv skal lade stalde paa Roskildegaard, skal købe 50 gode staldfærdige Øksne og i god Tid lade dem fremdrive til Palle Rosenkrantz, Embedsmand paa Vordingborg Slot. Sj. T. 22, 389. K.

— Miss. til Jakob Ulfeldt om i Ringsted Klosters Len at købe 50 gode staldfærdige Øksne og i god Tid sende dem til Palle Rosenkrantz, Embedsmand paa Vordingborg. Sj. T. 22, 389 b. K.

— Miss. til Lensmændene i nedennævnte Len. Da Kongen har bestemt sig anderledes og ikke behøver saa mange Øksne, som de tidligere have faaet Ordre til at købe og sende til Vordingborg, skulle de kun indkøbe N Øksne og i rette Tid sende dem til Vordingborg. Frederik Reedtz (Tryggevælde Len) 40; Hans Lindenov (Kallundborg Len), Claus Daa (Draxholm Len) og Ernst Normand (Antvorskov Len) hver 30; Alexander Raab (Holbæk Len) 20. Sj. T. 22, 389 b. K.

— Oprejsningsbrev for Christian Holck til Bustrup, Embedsmand paa Silkeborg, til, som om Gerningen nylig var sket, at forfølge en Drabssag, der for nogle Aar siden har fundet Sted ved Aadstedbro i Silkeborg Len; der var dengang ingen Eftermaalsmand i Sagen, men der er nu opkommet adskillige Rygter og Tidender om dette Drab. J. R. 8, 29.

3. Aug. (—). Kgl. Stadfæstelse af et Brev, dat. København 2. Juli 1624 og udstedt af Holger Rosenkrantz Jørgensen til Rosenholm, Axel Rosenkrantz til Glimminge, Holger, Erik, Palle og Corfits Rosenkrantz, Arvinger af Glimminge, alle Axels Sønner, Palle og Holger Rosenkrantz, Arvinger af Ørup, Byrgis Sønner, og Niels Rosenkrantz, Arving af Kye, Axels Son, alle fuldmyndige aldrende Rosenkrantzer i Danmark, hvorved disse, da Kongen paa Forbøn af fremmede Fyrster har eftergivet afdøde Frederik Rosenkrantz's Son Holger Frederiksen hans Faders og hans Moders Forseelse, som er sket ved Kongens Hof, og har anmodet dem om at bevilge, at Holger Frederiksen maa føre og bruge sin fædrene Stammes Vaaben og Navn her i Riget og andensteds, og da Holger Frederiksen selv ved sit mandhaftige Forhold i fremmede Lande har forhvervet og indlagt sig et berømmeligt og adeligt Navn, ligesom det er alle og enhver vitterligt, at hans mødrene og fædrene Slægt er af god gammel