213
1624.
lovlig Adel her i Riget, bevilge og samtykke, at Holger Frederiksen og alle hans ægte Efterkommere maa føre og bruge Rosenkrantzernes Navn og Vaaben her i Riget. og andensteds. Sj. R. 17, 503 b.
3. Aug. (Kbhvn.). Forleningsbrev, fra 1. Maj 1624 at regne, for Mogens Kaas til Frøstrup paa Københavns Slot og Len. Han maa aarlig oppebære 1800 enkende Rdlr. til Løn og Underhold for sig selv og sine egne Folk samt til Indkøb af den nødvendige Ildebrændsel. Han skal ikke befatte sig noget med Ladegaardene, medmindre han faar kongelig Ordre dertil. Paa Slottet skulle som hidtil følgende Folk have til Løn og Klædning: Slotsfogden selvanden 8 Dlr. Kurant om Maaneden, Ridefogden selvanden 7 Dlr. Kurant om Maaneden, Skriveren selvanden 7 Dlr. Kurant om Maaneden, Fadeburskyinden 3 Dlr. Kurant om Maaneden, hver af Pigerne 2 Dlr. Kurant om Maaneden, Portneren 212 Dlr. Kurant om Maaneden, hver af de 2 Vægtere 2 Dlr. Kurant om Maaneden, Pligtsfogden 21/2 Dlr. Kurant om Maaneden, Taarngemmeren 21/2 Dlr. Kurant om Maaneden. Med Hensyn til de Liggere og Skytter, som tidligere ere holdte paa Slottet, skal der forholdes efter den tidligere gjorte Forordning, saa der skal gives dem den Løn, som de hidtil have haft. Han maa oppebære Tiendeparten af den uvisse Indkomst og skal tjene Riget med 4 geruste Heste. [Iøvrigt ligelydende med Forleningsbrevet af 30. April 1622 til Hr. Kristian Friis, naar undtages, at der ikke tales om frit Foder og Maal til de 4 geruste Heste og 2 Vognheste og ikke om Leverance af de 35 Landgildekøer]. Sj. R. 17, 505.
— Miss. til nogle Adelsmænd om som Kommissærer sammen med vedkommende Lensmænd at revidere Bøndernes Ansættelse til Arbejdspenge i Stedet for Ægt og Arbejde. Sj. T. 22, 389 b. K. (Tr.: CCD. IV. 167 ff.).
— Miss. til Hr. Anders Bilde [Helsingborg], Hr. Jens Sparre [Bahus], Falk Lykke [Kristianopel], Otte Marsvin [Kristianstad], Erik Rosenkrantz [Halmstad], Holger Rosenkrantz [Laholm] og Mogens Gyldenstjerne [Varberg]. Da det er berettet Kongen, at den smitsomme Syge, Pestilensen, hæftig grasserer i Sverrig, skulle de flittigt lade det undersøge og, hvis det er rigtigt, da ikke tilstede de Svenske at handle eller komme ind i deres Len. Sk. T. 5, 109 b.
