215
1624.
over, at de ikke paa Bytinget maa faa deres Vidnesbyrd beskrevne i den Sag, som de tiltales for, angaaende den ulovlige Samling, som formenes at være sket mod Borgemestre og Raad. Det befales ham i den Anledning at paase, at der vederfares enhver Ret, og lade baade dem og deres Modpart faa de Vidnesbyrd, de have at føre i den Sag, beskrevne. J. T. 7, 281 b. K.
4. Aug. (Kbhvn.). Aab. Brev, givet Rigets Raad, om, at den Told med andre Paalæg, som Danmarks Riges Raader have bevilget til Rigets Garnisoner og Defension, atter skal afskaffes eller forringes, naar Kongen i Fremtiden. bliver til Sinds at afskaffe eller forringe saadan Garnison eller Defension. Orig. (Rigens Raads Breve Nr. 36). Sj. R. 17, 508 (med Dato 4. Nov.). Aab. Brev til Kapitlerne og den gejstlige Stand over alt Riget [samt til alle Købstæderne i Riget og Fyrstendømmet] om Indrettelsen af et vist aarligt Defensionsværk paa alle Stænder. Sj. T. 22, 390. Orig. (til Kapitlet i Ribe) i Landsark. i Viborg. (Tr.: Dsk. KL. III. 109 f., Wulff, Stat. Bidrag til Vendelbo Stifts Hist. S. 7. Jvfr. CCD. IV. 169 f.). - Miss. til Hr. Albret Skeel, Ifver Jul, Holger Rosenkrantz og Bisperne i Jylland. Kongen har i Forening med dem og nogle andre Rigsraader anset det for rigtigst, i Anledning af det farlige Naboskab, at være betænkt paa, hvilke Midler man i Fejdetid, som Gud naadig afvende, kan have at vente sig af hver Stand i den højeste Nød. De skulle derfor tildele Gejstligheden i Jylland, Kapitler, Præster, Kirker og alle Gejstlige, at holde et Kompagni Kyrasserer paa 100 Heste, hvilket aarlig vil koste 13,700 Rdlr. in specie. Hvis det synes dem at være for besværligt, skulle de tildele den et Kompagni paa 90 Heste, hvilket aarlig vil koste 12,330 Rdlr. in specie, eller paa 80 Heste, hvilket aarlig vil beløbe sig til 10,960 Rdlr. in specie. Da det vil falde besværligt at opbringe en saadan. Kontribution i en Il, skulle de forhandle med dem, om de selv finde det raadeligt og gavnligt, om foruden Anritzpenge, 1200 Rdlr. in specie, at have et halvt Aars Besolding i Forraad, som de selv kunne holde i Forvaring. De skulle paase, at de, der have størst Formue, faa det største Paalæg, og at ingen besværes mere end han kan taale. Si. T. 22, 391.
