21
1624.
være Vejer, Vrager og Tæller paa Bremerholm og i Kongens Provianthus og Tøjhus, og siden føre Tilsyn med, at denne troligen forholder sig efter den Bestalling, som Kongen giver ham. Sj. T. 22, 348. K.
27. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Rentemestrene. Kongen har foretaget nogen Forandring med Udspisningen paa Bremerholm, saaledes som de kunne se af den hermed følgende Kopi af Befalingen til Steen Villumsen, Admiral paa Bremerholm. De skulle give Kongens Proviantskriver alvorligt Tilhold om at levere god, ufordærvet, vel vraget og forhøjet Fetalje af alle Slags til Udspisningen paa Bremerholm. Proviantskriveren skal hver Maaned levere dem en rigtig Fortegnelse over de Viktualier, som ere i Forraad. De skulle herefter paa Kongens Vegne beflitte sig paa at handle med Købmænd om Levering af Kød og Bunkefisk til Udspisningen paa Bremerholm og Flaaden efter Vægt. De skulle give Renteskriver Anders Olufsen Ordre til at gøre en Afligning paa alle de Viktualier, som udspises paa Kongens Orlogs- og Koffardiskibe, med Angivelse af, hvad der kan tilkomme enhver Person af alle Slags Viktualier, hvilken Afligning Admiralen paa Bremerholm skal undertegne sammen med Anders Olufsen. Anders Olufsen skal flittigt antegne til Bogs, paa hvilken Tid Køkkenet paa ethvert Skib, som skal sejle, anstikkes og igen slukkes, ligesaa hvor mange Folk der skal bespises paa ethvert Skib, for at Skriveren ikke skal blive kvitteret for mere Viktualie, end der bliver spist paa Skibene. Iøvrigt skulle de sammen med Steen Villumsen gøre den Anordning om Udspisningen paa Bremerholm, som de maatte anse for at være til Kongens Gavn. Kongen har ogsaa givet Steen Villumsen Ordre til at skaffe en Rebslager til Bremerholm og en Karl, der kan være Vejer, Vrager og Tæller paa Bremerholm og i Provianthuset og Tøjhuset. Sj. T. 22, 349. K.
28. Jan. (—). Oprejsningsbrev for Pofvel Ibsen i Gislinge i Holbæk Len, der for nogen Tid siden har begaaet ulovlig Skovhugst i Gislinge Kirkeskov og derfor er dømt til efter Loven at udlægge til Alexander Rab v. Papenheim til Snedinge, Embedsmand paa Holbæk Slot, paa Gislinge Kirkes Vegne den Skov, han har hugget, bøde sine 3 Mark og være Ransmand. Han har nu afsonet Sagen hos Alexander Rab v. Papenheim. Sj. R. 17, 449.