222
1624.
førstkommende Jul at gøre klart i Rentekammeret for hvad de restere med og siden alvorligt paase, at de aarlig afbetale deres Restancer og Afgifter til samme Tid som Lensmændene aflægge deres Regnskab, saafremt Lensmændene ikke ville tiltales for disse Restancer som for deres egne. Sj. T. 22, 395 b.
11. Aug. (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved Kongen bevilger, at Christen Carlsen alene maa holde Apothek i Christianstad i de næste 6 Aar. Han skal være forpligtet til at holde gode ferske og ustraffelige Medikamenter og andre Varer, som bør findes paa et velordnet Apothek, og sælge dem til en rimelig Pris. Han skal vise sig flittig og ufortrøden i det, som han præparerer til Patienter. For at alt kan have desto bedre Skik, skal han være forpligtet til altid at holde en god og velforfaren Apothekersvend og i alle Maader forholde sig, som det passer sig for en god og forfaren Apotheker, saa ingen med Billighed kan beklage sig over ham eller hans Apothek, saafremt han ikke vil have denne Bevilling forbrudt. For at han bedre kan bringe Apotheket i Værk og holde det vedlige, har Kongen bevilget, at han ved Apotheket maa holde aaben Vinkælder med rinsk, fransk, spansk og anden Vin. Han skal være forpligtet til at udtappe enhver Slags Vin uforfalsket og ublandet, saa ingen kan have noget at beklage sig over. For at han bedre kan holde Vinkælderen ved Magt, maa ingen andre Borgere i Byen eller Fremmede udtappe ovennævnte Slags Vin i Ame-, Kande- eller Pottetal, uden de kunne fremvise særlig kongelig Bevilling dertil, saafremt de ikke ville tiltales og straffes tilbørligt derfor. Dog skal det hermed ikke være forment nogen Borger at have hele eller halve Amer Vin eller ringere i sit eget Hus, at bruge til egen og til sine Gæsters Fornødenhed. Han skal have flittigt Tilsyn med, at der ikke mangler Vin i Byen, og at ingen Slags Vin sælges dyrere, end den kan sælges af andre paa de Steder, hvormed Lensmanden og Borgemestre og Raad skulle have Opsigt, ligesom de ogsaa skulle paase, at han i alt retter sig efter denne Bevilling. Sk. R. 4, 325.
— Miss. til Hr. Anders Bilde og Otte Marsvin om i deres Len [Helsingborg og Kristianstad] at lade afslaa og samle saa meget Næver, som behøves til at tække 30 Bindinger Hus med, og med det første og inden Vinter at sende det hid. Sk. T. 5, 112 b.