225
1624.
med tilliggende Gods, skal Jakob Ulfeldt, naar Corfidts Ulfeldt udgiver Skøde derpaa, medunderskrive og medbesegle dette til Vitterlighed. Sj. T. 22, 397. K.
15. Aug. (Frederiksborg). Miss. til Palle Rosenkrantz og Jochim Berneus. Da Kongens Søn Hertug Uldrik i Morgen rejser herfra til Schwerin Stift, skulle de bestille Skuder ved Færgestedet, der ved Hertugens Ankomst kunne overføre ham og hans Folk. Sj. T. 22, 396 b. K.
16. Aug. (—). Miss. til Jørgen Skuldt. Da Kongen har befalet ham at begive sig paa Rejsen til Schwerin Stift med Kongens Søn Hertug Uldrik, skal han paa Hen- og Hjemrejsen forholde sig som følger: Han skal føre godt Tilsyn med Køkken og Kælder og allevegne i Kongens Len efter den Anordning, han gør derom, lade Skriveren beregne og opskrive ham ethvert Maaltid i Retter- og Fadetal. Med Øl og Drik skal der forholdes saaledes, at intet udspises uden Befaling og Ordinans. I Bøtzow skal den tilforordnede kongelige Renteskriver med rede Penge betale, hvad der indkøbes til Køkkenet. Det Øl, Brød, røget og saltet, som endnu kan være i Forraad i Bøtzow, skal Stiftshopmanden skaffe, eftersom det gøres fornødent, og kvitteres derfor. Sj. T. 22, 397. K.
— Miss. til Jørgen Urne. Da Kongen med det første vil lade lave en Bro ved Sundbye Færge, skal han af hver 10 Læster Korn og Varer, som ind- eller udskibes, lade oppebære 1 Mk. dansk i Bropenge. Sj. T. 22, 397. K.
— Miss. til Jørgen Urne. Da der paa adskillige Steder i Frederiksborg og Kronborg Len er Misvækst paa Korn, skal han i Forening med Ridefogderne og Skriverne med det første begive sig ud i Lenene og af de Bønder, der have Misvækst, tage Øksne og Stude i Stedet for Landgilden, dog maa der kun tages Rug og Byg af dem, der kunne udrede saadant. Sj. T. 22, 397 b.
— Miss. til Laurits Ebbesen. Da de 8 Mænd i Gandrup i hans Len [Skanderborg] have berettet, at deres Rugsæd for Størstedelen er forbrændt af Solen, saa de næppe kunne avle saa meget, som de skulle svare i Landgilde, har Kongen bevilget, at de i Aar maa faa Afslag i deres Landgilde efter Dannemænds Sigelse, dog skulle de gøre Forsikring om, at de i de tilkommende Aar ville udgive deres fulde Landgilde. J. T. 7, 283.
