Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/24

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

23

Tømmerskriver paa Bremerholm.

1624. Han skal have alt hvad Skibstømmer, Master, Deler og andet, som findes liggende overalt paa Bremerholm, i Befaling, ligesaa alt det Hustømmer, stort eller smaat, Bygningstømmer, Planker, Deler, Lægter, Sparrer og andet saadant Tømmer, der fra forskellige Steder ankommer til København, enten det saa bliver forskrevet fra Lenene eller bliver indkøbt andre Steder. Han skal holde rigtige Bøger og Registre over det altsammen, baade over det, der nu findes, og over det, som siden bliver leveret, med Angivelse af, hvornaar det ankommer, hvor meget hvert Skib har inde, og hvornaar og hvortil Tømmeret igen bliver brugt eller udleveret. Det forbydes ham strengeligen at modtage noget Skibstømmer, det være sig Planker, Bandstokke, Indholter, Oplænger, Pregvranger, Krumholter, Knæer, Bjælker, Barkholter, Skærstokke, stort eller lidet Tømmer af hvad Navn nævnes kan, medmindre det er friskt, godt og brugeligt til Kongens Flaades og Skibsbygnings Behov, eller han faar særlig Befaling af Rentemestrene eller Admiralen til at modtage det. Hvis han modtager noget ubrugeligt Tømmer, skal han selv betale saameget, som ligesaa meget brugeligt. Tømmer kan købes for. Han skal i aarlig Løn have 60 Dlr. Kurant, 4 Dlr. om Maaneden i Kostpenge og til en Dreng aarlig 12 Dlr., samt følgende Genant: 61/2 Lispd. Flæsk, 34 Fjerd. Nødkød, 3 Lispd. 4 Skaalpd. Smør, 3 Fjerd. / Otting Sild, 3 Lispd. 3 Skaalpd. Bergefisk, 3 Fjerd. 12 Otting Gryn, 1 Pd. 6 Skpr. Rug til Brød, 1/2 Pd. 3 Skpr. Malt til Øl og 7 Skpr. Humle, alt at regne fra dette Brevs Datum og at udrede af Rentekammeret. Sj. R. 17, 450. K.

29. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Laurits Grubbe om som Fru Karen Grubbes Farbroder og nærmeste Frænde med det allerførste at kræve Udlæg af Herluf Daa for det, som han med Kongens Bevilling har solgt af hendes Arvegods, saa vidt hun kan være berettiget dertil, dog enhvers Ret og lovlige Tiltale i enhver Maade uhindret. Sj. T. 22, 349 b. Miss. til Ditlof Holck og Frederik Reedtz. Fru Karen Grubbe, Herluf Daas til Valdbygaard, har berettet, at hun for 8 Aar siden er kommet i Ægteskab med sin Husbonde og har indført den Arv, som hun fik efter sine Forældre, til ham aldeles ubeskaaren og uden nogen Gæld og Besværing, og at hendes Husbonde nogen Tid efter med Kongens Bevilling har solgt -