248
1624.
Tid aarlig have svaret en vis Afgift til Torumb og Selde Kirker i Saling, men nu er Jungergaard og Gods næsten altsammen afhændet og bortkommet ved Indførsel og paa andre Maader til forskellige gode Mænd. Skønt Palle Rodsteen, der skal være en af de sidste Lodsejere til Jungergaard, ofte, endog ved Retten, er anmodet om at oplyse, af hvilke Gaarde eller hvilken Ejendom under Jungergaard Afgiften til Kirkerne svaredes, har han altid henvist til, at der skal findes Oplysning derom blandt afdøde Albret Skeels Breve, der staa under Forsegling i Domkirken i Viborg. For at Tyge Brahe kan faa at vide, hos hvem og af hvilke Gaarde og hvilken Ejendom han herefter skal kræve Kirkernes Rettighed, skulle de med det allerførste begive sig til Viborg, indstævne Palle Rodsteen og de andre Arvinger for sig, da de ere interesserede i Sagen, saa de samtidig kunne være til Stede, og siden af Albret Skeels Breve udtage de Breve, der maatte angaa dette Gods, hvorefter de under deres Haand og Segl skulle meddele Tyge Brahe saadan Kundskab og Bevis, at han dermed kan forsvare Kirkernes Ret til Afgiften og kræve den. J. T. 7, 286. K.
21. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Lensmændene i nedennævnte Len. Kristendommens sælsomme Tilstand og forskellige uformodede Underretninger, der Tid efter anden forebringes Kongen, have bevæget denne til endnu en Tid at underholde det gevorbne Folk, som det ellers havde været hans Hensigt at aftakke, og indkvartere det paa Landsbyerne. Det befales dem derfor at give N Soldater Underholdning i Landsbyerne i deres Len og indlægge dem hos de mest formuende Bønder, hvor de skulle nøjes med den ordinære Spise, som Bønderne bruge til sig selv og deres Folk, eftersom deres Stand er til, og ikke anmode dem om andet Traktement. Hvis Bønderne hellere ville give Penge, skulle de for 8 Dage give en gemen Soldat 4 slette Mk., hver Adelburs eller Korporal 5 slette Mk., hver Sergent 7 slette Mk. og hver Løjtnant 212 Sletdlr. Saafremt nogen fordrister sig til at plyndre, lidet eller meget, eller gøre nogen Gevalt i det Hus, han ligger i, eller andensteds, skulle de lade ham straffe tilbørligt. I Jylland: Koldinghus, Skanderborg, Dronningborg og Aalborghus Len hver 20 Soldater; Silkeborg Len 18; Riberhus, Vestervig, Stiernholm, Aarhusgaard, Kalø og Hald Len hver 15; Lundenes, Bøfling, Ørum, Dueholm, Mariager, -