Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/261

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

260

1624.

lidt Skade ved Ildebranden, maa være fri for at svare den sidst paabudte Skat. Sk. T. 5, 125.

28. Okt. (Kbhvn.). Miss. til Siugert Grubbe. Da Kongen har faaet berettet, at Hendrik Sinklars Officerers og Adelsbursers Bønder besværes mere end Kongens Forordninger berettige til, skal Siugert Grubbe paase, at Officerernes og Adelsbursernes Bønder ikke besværes mod Kongens Forordninger. Sk. T. 5, 125 b.

— Miss. til Mogens Gyldenstjerne, Erik Rosenkrantz og Holger Rosenkrantz. Da Kongen har bevilget, at Bønderne i deres Len paa Grund af Armod maa være fritagne for at svare Halvdelen af den sidst paabudte Skat, maa de ikke besvære Bønderne med at svare mere end Halvparten. Sk. T. 5, 126 og 127.

— Miss. til Hr. Anders Bilde. For nogen Tid siden har han faaet Ordre til at afskaffe nogle Skvatmøller i Berre Herred. Kongen tillader dog nu, at disse afskaffede Møller igen bruges af Bønderne. Sk. T. 5, 127.

— Miss. til Kapitlet i Lund Domkirke. Det er berettet. for Kongen, at Chresten Pedersen, Kongens Danske Kancellis Tjener, i adskillige Maader kommer til kort paa den Rente og Rettighed, der tilkommer ham i Lund Kapitel baade med Domkirkens Procuratorium, som han forbigaas til, og i andre Maader. Da Kongen har forlenet ham med hans Beneficier i Kapitlet paa Grund af hans daglige Tjeneste og Opvartning i Kancelliet, befales det Kapitlet uden videre Forevending at tilstede Chresten Pedersen at være Kirkeværge og nyde den dermed følgende Rente og Rettighed, da det nu med Rette tilkommer ham, dog kan Kapitlet selv, som det ogsaa bør, nok have Tilsyn med Kirkens Tarv, medens han har Kirkeværgedømmet. Det maa heller ikke paa anden Maade forulæmpe ham i hans Rente og Rettighed eller besvære ham mere end de residerende Kanniker. Sk. T. 5, 126.

— Miss. til Lund Kapitel. Efter Kongens Befaling har det erklæret sig angaaende Striden mellem Jørgen Vind til Gundestrup og Frederik Gynter, tysk Sekretær, angaaende de Mensalgodser, som var ledige i Kapitlet efter afdøde Lauge Urne. Skønt Frederik Gynter var i Kapitlet, førend Jørgen Vind fik kongelig Bevilling til at maatte deltage i Fællesgodset