Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/265

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

264

1624.

holdes med den Mose ved Abrahamstrup, som ligger op til den Dam, der sidst blev renset, der hvor Vejen gaar til Gaarden. Det Hasselved, som han tidligere har faaet skriftlig Ordre til at sende til Krudtmøllen, skal hugges i det Kobbel nærmest op til Abrahamstrup. Den Vej, der er begyndt til Hillerød, skal gøres færdig saa snart som muligt. Han skal lade Skovrideren tiltale, fordi han ikke efter sin Bestallings Lydelse har haft Tilsyn med Skovfogden, idet der er hugget til Upligt i Skoven. Det kan ikke undskylde Skovrideren, at Skovfogden vil undskylde ham, men kan det bevises, at han har været syg, medens der er hugget i Skoven, maa han komme paa fri Fod igen, dog skal det Mærke, som han slaar paa Træerne, tages fra ham. Hvad der skal bruges her til Slottet og andensteds skal tages af det, som er hugget og ryddet paa Ladegaardens Mark. Han skal lade det paa medfølgende Seddel opførte Kvæg stalde paa Ladegaarden. Sj. T. 22, 413. K.

30. Okt. (Frederiksborg). Miss. til Mogens Pax. Han har tidligere faaet Ordre til at tiltale Mogens Ulfeldts Arvinger for den Restance, som afdøde Mogens Ulfeldt resterede med, men da man endnu ikke er kommen til Ende med Overleveringen af Værgemaalet for Jomfru Anne Ulfeldt, har Kongen nu bevilget, at Tiltalen maa udsættes til førstkommende Jul. Sj. T. 22, 413 b. Miss. til Borgemestre og Raad i København. Nicolaus Soukart, Indbygger i Hage i Holland, har berettet, at Johan Roswichs har angrebet ham med Skælden paa hans ærlige Navn og Rygte, hvorfor han har anmodet om Tilladelse til at maatte udføre sine Beskyldninger mod denne ved Retten. Da saadant i sig selv er rimeligt, skulle de snarest stævne begge Parter i Rette for sig, afsige Dom mellem dem med saa kort Proces som muligt, saa Nicolaus Soukart som fremmed ikke skal opholdes længe. Sj. T. 22, 414.

— Miss. til Otte Skeel og Niels Friis til Krastrup. Da Manderup Due til Halkier, Hofsinde, har begæret 6 Kronens Gaarde i Eidrup i Himmer Syssel i Aalborghus Len til Mageskifte for noget af sit Gods, nemlig 1 Gaard i Thorup i Hellum Herred med Skov til 43 Svins Olden, 1 Gaard i Hollum i Vester Thorup Sogn i Han Herred, 1 Gaard i Hauersleuf By og