Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/314

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

313

1625.

leningsbrev paabyder, hvorefter han kan vide sig at rette. Sk. T. 5, 140.

25. Jan. (Kbhvn.). Aab. Brev, hvorved Kongen, der af sine Undersaatter, Johan de Villom og hans Medkonsorter, er bleven anmodet om at tilstede dem Seglation og Handtering paa Vestindien, Brasilien, Virginien og Guinea, saaledes som adskillige kristne Potentaters og Stænders Undersaatter have, tillade disse, baade dem, der bo i København, og andre, at stifte et Kompagni i København til at handle i ovennævnte Lande og deres Havne, saa vidt disse Landes Herrer og regerende Øvrighed ville tilstede dem det, dog skulle de passe paa ikke at komme paa saadanne Steder, at det kan volde Kongen Misforstand. Ville de besøge saadanne Steder, maa det ske paa deres egen Risiko for Skib og Gods. De skulle være forpligtede til snarest at udruste deres Skibe og altid lade dem sejle ud fra København og lade dem losse i København, naar de vende hjem. Johan de Villom skal tage saa mange indenlandske Participanter med i Kompagniet, som han kan faa, og saafremt Kongen erfarer nogen, som vil gøre Indlæg i Kompagniet, skulle de indtages og pro qvota have Direktionen, men ellers skulle Johan de Villom og hans Konsorter have at stille Direktion, lønne Forvalterne for Rejsen og afsætte dem. De skulle have Handelen paa 8 Aar, saa ingen andre fra disse Lande maa bruge denne Handel i disse Aar uden særlig Bevilling af dem. Sj. R. 18, 3 b. - Aab. Brev om, at Mester David Balfour, Kongens Skibsbygger, nu har paataget sig at bygge 2 Skibe for Kongen. Skibene skulle være 33 Al. lange i Kølen, Bredden i Bjælken 9 Al., Faldet af Forstavnen 81/2 Al., Faldet af Agterstavnen 1/2 Al., Dybet i Rummet 3/2 Al. Hvad det øvrige Tømmers Proportion angaar, skulle Bundstokke og Indholter være 52 Tomme i Tykkelsen og smallere opad efter Proportionen. Iøvrigt skulle Bjælker, Bundstokke, Oplænger og andet Tømmer, som gøres behov, have deres Proportion efter det ny Skib Postillonen, som nu nylig er bygget. Han skal gøre Skibene helt færdige, hvad Tømmerværk og dets Tilbehør angaar. Snedkerne og Savskærerløn med Lofter skal han selv betale. Kongen vil betale Mester David i Arbejdsløn for hvert Skib 900 Rdlr. in specie i 4 Terminer, den første straks paa Haanden,