Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/316

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

315

1625.

heds og anden Herligheds Skyld kan mistes fra Lenet og om Kronen kan faa Vederlag i Frederik Parsbergs Gaard, og indsende Erklæringen til Kancelliet. Sj. T. 23, 9. K.

26. Jan. (Kbhvn.). Miss. til Mogens Gyldenstjerne. Da han paa Grund af forskellige Bestillinger har anmodet om at blive forløvet fra Varberg Slot i nogen Tid og faa Lov til at rejse her ned, tillader Kongen ham straks at rejse her ned en 14 Dages Tid for at forrette sine Ærinder, dog skal han, førend han begiver sig fra Fæstningen, ordne det saaledes, at der bliver holdt tilbørlig Opsigt med alt baade paa Slottet og i Lenet, saa der intet bliver forsømt paa Grund af hans Fraværelse. Sk. T. 5, 140 b.

— Miss. til Mogens Gyldenstjerne og Holger Rosenkrantz. Da den tidligere til dem udgaaede Befaling til at likvidere Mageskiftegodset mellem Kronen og Gabriel Kruse, Embedsmand paa Landskrone Slot, endnu ikke er bleven efterkommet, befales det dem nu snarest at likvidere Godset mod hinanden, erklære sig om, hvorvidt Gabriel Kruses Gods beløber sig til mere end Kronens Gods, og paase, at Kronen faar Skel og Fyldest. Sk. T. 5, 141.

— Miss. til Otte Marsvin. Otte Brahe Pedersen har berettet, at Otte Marsvin tidligere har været i adskillige Løfter for ham og har faaet Udlæg derfor i hans Hovedgaard Krogholm for alle Summerne, men desuagtet har han endnu de indløste Hovedbreve hos sig. Det befales Otte Marsvin snarest at levere Otte Brahe de indløste Hovedbreve, som han har faaet Udlæg for, da det er ubilligt, at Otte Brahe skal miste baade sit Gods og sine Breve. Sk. T. 5, 141 b. Miss. til Pallie Rosenkrantz og Falk Lykke. Da Jørgen Ulfeldt til Barsøe, Kongens Skibshøvedsmand, for nogen Tid siden har erhvervet en Landstingsdom for, at han maatte lade sig indføre i Otte Brahe Pedersens Gods, men de to gode Mænd, som Landsdommeren har tilnævnt til at foretage Indførselen, paa Grund af adskillige Forfald endnu ikke have gjort det, skulle de snarest i de tilnævnte to gode Mænds Sted foretage Indførselen og uden Forhaling føre Landsdommerens Dom til Ende. Sk. T. 5, 142.

— Miss. til Sigvort Grubbe og Knud Grubbe. Otte Brahe Pedersen har berettet, at de for nogen Tid siden have indført