Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/326

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

325

1625.

ham faa disse Vidisser under Rigets Segl, naar han henvender sig til ham derom. F. T. 3, 833.

14. Febr. (Kbhvn.). Miss. til Christen Holck. Kongen har bragt i Erfaring, at der i Vindersleuf Sogn i Lysgaard Herred i Silkeborg Len findes en Hob Indester og Gadehusmænd, der have en Del Ager og Eng i Brug, hvoraf Kongen intet faar. Han skal lade nogle uvildige Dannemænd undersøge, hvor meget enhver af disse Indester og Husmænd have i Brug, og siden lade deres Jord sætte for en rimelig Landgilde, som han saa skal gøre Regnskab for i Rentekammeret. J. T. 7, 312. K.

— Miss. til Borgemestrene i Ribe. De have klaget over, at Ribe til adskillige Tider har lidt stor Skade ved hastig Vandflod, og ansøgt Kongen om i nogen Tid at unde Indbyggerne i Byen nogen Formildelse med Bøsseskytte- og Baadsmandshold. For at Indbyggerne bedre kunne blive ved Magt, har Kongen bevilget, at Ribe i de følgende 2 Aar maa være fritaget for Halvdelen af Bøsseskytte- og Baadsmandsholdet, saafremt der i den Tid ikke kommer noget fjendtligt paa for Riget. J. T. 7, 312. K.

— Miss. til Mogens Kaas. Paa hans Indberetning om, at Stalden paa Mariager Kloster er brøstfældig, bevilger Kongen, at han i Klosterets Skove maa hugge Tømmer til Staldens Istandsættelse og lade den reparere med den mindst mulige Bekostning. J. T. 7, 312 b¹.

— Miss. til Dr. Skonback om paa Anmodning af Hr. Albrit Skeel til Fusinge, Embedsmand paa Riberhus, og Mogens Kaas til Stofringgaard, Befalingsmand i Mariager Kloster, at følge dem til Rensborg og efterkomme, hvad de befale ham i den Kommission, hvori de skulle deltage. J. T. 7, 313. K. Mageskifte mellem Gabriel Kruse til Hiulleberg, Embedsmand paa Landskrone Slot, og Kronen. Sk. R. 4, 331 b. (Se Kr. Sk.).

— 15. Febr. (—). Miss. til Erik Rosenkrantz om at lægge 1 Gaard i Maaerødt i Halmstad Herred med Skov til 80 Svins Olden, som Kongen har faaet til Mageskifte af Gabriel Kruse 1 Tr.: Dsk. Mag. VI. 201.