Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/337

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

336

1625.

23. Febr. (Kbhvn.). Bestalling for Jens Vognsen til Stenshede som Kaptejn til Lands og til Vands, med en aarlig Løn af 200 Kurantdlr. og en sædvanlig Hofklædning, at regne fra dette Brevs Datum. Sj. R. 18, 12 b.

— Bestalling for Søfren Bugge som Kaptejn i Anthoni Flores's Sted over de Bønderknægte i Københavns, Frederiksborg, Kronborg, Roskilde og Trygevelde Len, som ere udskrevne til Soldater, med en aarlig Løn af 100 Kurantdlr., naar der ingen Fejde er, og den Bondegaard, som hans Formand har haft, fri for al Afgift, Ægt, Arbejde, Skat og al anden Tyngsel, samt 60 Dlr. til hans Løjtnant, der ogsaa skal nyde en fri Bondegaard. Bestallingen og Lønnen skal regnes fra dette Brevs Datum. Hvis Kongen vil bruge ham i en aabenbar Fejde, skal han have 10 Kurantdlr. om Maaneden, hans Løjtnant 7 Kurantdlr. og Fændrikken 7 Kurantdlr., saalænge Fejden varer, hvorhos de tillige skulle nyde det, som han og Løjtnanten skulle have i Fredstid. Sj. R. 18, 13.

— Miss. til Mogens Pax. Da Kongen har bevilget, at Søfren Bugge maa være Kaptein over det Kompagni udskrevne Knægte, som Antoni Flores tidligere har haft, skal Mogens Pax lade ham faa den Gaard og anden Besolding, som Antoni Flores har haft, saa vidt hans Formænd have haft det. Sj. T. 23, 20. K.

— Skøde til Mester Blasius Møller, Badskær i København, paa 6 Kronens Boder med et Portrum i St. Peders Stræde i København. Sj. R. 18, 9. (Tr.: KD. III. 43). Miss. til Hospitalsmesteren i Slagelse om at indtage Laurits Jacobsen Mønbo, der en Tid har tjent Kongen som Baadsmand, men nu er forløvet paa Grund af Sygdom, i Hospitalet og forholde sig med ham som med de andre Hospitalslemmer. Sj. T. 23, 19 b. Miss. til Rentemestrene. Kongen har bevilget, at Mester Daniel Sinklar, Kongens Skibsbygger, maa faa den Besolding, han endnu har til gode for den Tid, da han har bygget Kongens Skib den røde Løve i Blekinge. Sj. T. 23, 19 b. K.

— Miss. til Jost Høg om at optage Peder Christensen og Anders Christensen, Sønner af Hr. Christen Pedersen,