350
1625.
i Skaane, Hr. Anders Bilde til Rosendal og Tage Thott til Eriksholm. Sj. T. 23, 30. K. Orig. til Jakob Ulfeldt paa Nyborg Slot. (Se CCD. IV. 211 og 760 ff.).
3. Marts (Kbhvn.). Miss. til Otte Skeel, Gunde Lange og Tønne Friis. Kongen er bleven enig med Hertug Frederik af Holsten om et Mageskifte af Kongens Len og Amtshus Svabested for Hertugens Len Aabenraa, saaledes som de nærmere kunne se af den Kommission, som bliver sendt dem. Da det er Kongen meget magtpaaliggende at faa fuldt Vederlag for sit Len, skulle de gøre deres yderste Flid for, at Kongen ikke i nogen Maade kommer tilkort ved Mageskiftet, men faar fuldkommen Fyldest. De skulle nøje tage Hensyn til begge Lens uvisse Indkomst, særlig at en i Svabested Amt vel formaar at udgive 500, ja 1000 Dlr. i Stedsmaal, Sagefald eller i andre Maader, medens der i Aabenraa Amt næppe kan falde et halvt eller helt Hundrede Daler. De skulle flittigt raadføre sig med Hr. Giert Rantzau til Breidenborig, Statholder og Embedsmand paa Haderslevhus, der er vel bekendt med den Orts Lejlighed, om alt, hvor højt Amtets visse og uvisse Indkomst i det sidste Aar er bragt eller herefter kan bringes, være sig enten af Avl, Opfødning eller anden Nytte og Fordel, af hvad Navn nævnes kan, da de Personer, der af Hertugen ere tilforordnede, paa deres Side ikke forsømme at varetage deres Herres Bedste i alle Maader. De skulle holde denne Befaling hemmelig hos sig selv og uformærket i alle Maader. J. T. 7, 319. (Frederiksborg). Miss. til Eske Brock, Christen Holck, Hr. Albrit Skeel, Ifver Jul og Mogens Kaas. Nogle af Borgerne i Aalborg have begæret Stævning over Landsdommerne i Nørrejylland for en den 12. Febr. sidstforleden over dem afsagt Fældingsdom angaaende nogle Vidnesbyrd, som de have vidnet mellem Kongens Tolder og en, ved Navn Jørgen Pøller, saaledes som de nærmere kunne erfare af Borgernes hermed følgende Indlæg og begge Parters Beretning. For at denne Trætte kan blive paadømt saa snart som muligt, skulle de, da det endnu ikke er bestemt at holde nogen almindelig Herredag og Retterting her i Riget i Aar, stævne Parterne i Rette for sig paa belejlig Tid og Sted, dømme i Sagen og give deres Kendelse eller Dom beskreven fra sig. J. T. 7, 320. K.