Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/353

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

352

1625.

være: I Varberg 60 Soldater foruden Vagtmesteren og de 30 Soldater, som i Forvejen underholdes dér af Lenets Indkomst, og enhver skal hver Maaned, Maaneden regnet til 32 Dage, have 7 Gylden, hver Gylden beregnet til 3 slette Mk. dansk. Der skal heraf gives dem til Lening hver 8. Dag 1 slet Dlr., saaledes at der bliver 4 Leninger i en Maaned; naar Leningen gives paa en Mandag, gives den saaledes næste Gang paa en Tirsdag og 3. Gang paa en Onsdag og saa fremdeles; endvidere skal der underholdes en Løjtnant, hvis aarlige Lon skal være 150 Specie- dlr., en Sergent, hvis aarlige Løn skal være 80 Speciedlr., 3 Korporaler, der hver skal have 57 Speciedlr. aarlig, en Trommeslager, der skal have 7 eller 8 Gylden om Maaneden, og en Klavdit, der skal have 7 Gylden om Maaneden; Officererne skulle have Lening hver Maaned, eftersom deres Besolding er til, hvis de forlange det og ikke godvillig ville lade det staa hen et halvt Aar. I Laugholm skal holdes: 1 Vagtmester, 18 Soldater og 1 Trommeslager. I Christianopel 60 Soldater, 1 Løjtnant, 1 Vagtmester, der har Sergents Traktement, 1 Sergent, 3 Korporaler, 1 Trommeslager og 1 Klavdit. I Halmstad skal der holdes: 1 eller 2 Løjtnanter, 1 Vagtmester, 2 Sergenter, 6 Korporaler, 136 Soldater, 1 Trommeslager og 1 Klavdit. I Christianstad skal underholdes ligesaa mange og lønnes som ovenfor nævnt. Løjtnanterne skulle overalt altid være Lensmændenes Løjtnanter og adlyde deres Kommando. Arkeliet skal underholdes som hidtil. Saasnart Pengene ankomme, skulle de forhøre sig om dygtige Officerer. De skulle herefter som Kommissærer oppebære Tolden, enten bortforpagte den saa højt som muligt eller forhøre Regnskaberne, hvortil der af Tolden skal gives dem Løn til en dygtig Skriver og Foderløn til 2 Vogne, efter den forlængst om Vognmænd gjorte Forordning, til hver af dem, naar de rejse i Landet for at mønstre Knægtene, til én Vogn til Øversten, naar han rejser i Landet for at mønstre Landsknægtene, Defensionsværket eller Garnisonerne, til 2 Vogne til hver af de Vicekommissærer, der i deres Fraværelse rejse for at udføre Kongens Befalinger, og til én Vogn for Skriveren, naar han fremfører Pengene. Skriveren skal holde Mønsterrullen paa de Slotte, hvor Knægtene ere indkvarterede, og uddele Pengene til dem. Deres Skriver og alle Skriverne, hvor Knægtene ere indkvarterede, skulle aarlig indsende deres Regnskaber over Indtægt og Udgift