359
1625.
Det befales dem at indstævne Parterne for sig og udføre Kongens Befaling snarest muligt og senest inden 6 Ugers Dagen efter Modtagelsen af dette Brev. J. T. 7, 322.
11. April (Kbhvn.). Miss. til Gunde Lange og Ifver Vind. De have faaet 2 kongelige Befalinger til at være til Stede, naar Hertvig Bilde til Damsgaard skal modtage Værgemaalet for Jomfru Lisbet Friis, som Friderik Munk til Harridtskierd skal levere fra sig, og skille Parterne ad om alle Stridigheder ved en endelig Dom. Det befales dem nu alvorligt at stævne Parterne for sig og dømme om alle tvistige Punkter, saa Parterne en Gang for alle kunne komme til Ende med Sagen og Kongen blive fri for videre Overløb. J. T. 7, 323.
16. April (—). Skik og Forordning om, hvorledes Bartholomeus Haagensen, Proviantskriver paa Bremerholm, skal forholde sig med Udspisningen sammesteds, med de Genanter, han aarlig skal udgive, og med hvad andet. han skal forrette: 1. Han skal være Kongen huld og tro, vise sig flittig i sin Bestilling og i alle Maader ramme Kongens Bedste. 2. Det Korn, Humle, Smør, Oksekød, Sild, Flæsk, Fisk, levende Kvæg og anden Proviant, som bliver sendt hid fra Kongens Slotte og Gaarde og ellers til Holmens og Skibenes Behov eller bliver indkøbt, skal Bartholomeus Haagensen tage til sig i god Forvaring, forvare det paa de dertil forordnede Steder og intet andet Sted, give dem, som fremsende det, tilbørlig Kvittans, føre sig det til Indtægt og siden udgive det til Holmens, Flaadens, Skibsfolkets og anden Udspisnings Behov og ikke anderledes, ligesom han heller ikke uden udtrykkelig Befaling maa indlade sig paa Udlaanen, Forbytten eller Antagen i nogen Maade. 3. Han skal føre alle de Varer og Species til Indtægt og Udgift i sit Regnskab efter Vægt, som bør modtages og udgives efter Vægt, særlig Smør, Humle, Flæsk, Bergefisk, islandske Fisk, Bunkefisk, saltet Kød og andre Varer. I Kvittanserne for det Flæsk, som Lensmændene fremsende, skal angives baade Siderne og Vægten, hvilket ogsaa skal ske med det Flæsk, som igen udgives, saa Kongen deraf kan se, at der sker baade ham og Lensmændene Skel og Fyldest.