Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/361

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

360

1625.

4. Det skal være ham strængelig forbudt at udgive Viktualier til Bremerholm eller Flaaden, baade Orlogs- og Koffardiskibe, medmindre der først er leveret ham et af Sten Villomsen, Befalingsmand paa Bremerholm, og Anders Olufsen, Kongens Skriver over Sø- og Baadsfolket, underskrevet Mandtal over, hvor mange Personer der skal bespises, hvor længe de skulle bespises, hvilke Slags Viktualier og hvor meget Kokken og Køkkenskriveren skulle have at kræve hos Proviantskriveren paa hver Person. Proviantskriveren skal ved sine Regnskaber have rigtige af nævnte Befalingsmand og Skriver underskrevne Sedler over, paa hvilke Dage og paa hvilken Tid paa Dagen Køkkenet tændes og igen slukkes, og have rigtige af dem underskrevne Beviser paa den Fetalje, som paa Grund af Rejsens Forkortelse, nogens Sygdom og Død eller paa anden Maade kan blive tilovers paa hver Rejse. 5. Hænder det sig, at Kongens Orlogs- eller Koffardiskibe paa Grund af Storm, Modbør eller andre tilfældige Hændelser blive opholdte i Kongens eller fremmede Lande, skal, for at man bestemt kan vide Besked om de Viktualier, som Skipper, Kok eller Kældersvend efter deres Beretning og Begæring ofte modtage hos Lensmænd eller andre til Rejsens Behov, Kongens Skriver efterse, paa hvilken Dag og Tid den medhavende Fetalje endte, og fra den Dag og Tid af skal al fornøden Fetalje begynde at udspises efter Bremerholms Takst, hvorefter der siden skal gøres Afregning med Kok og Kældersvend efter samme Takst; hvis det saa viser sig, at de have taget for meget eller bespist for rundeligt, skulle de selv betale det i Provianthuset eller ogsaa skal det afkortes i deres Vinter- eller Sommerfetalje. Proviantskriveren maa da efter rigtig Afregning med Skipper, Kok og Kældersvend og Betaling og Kvittering give Lensmændene eller deres Fuldmægtige Kvittans for den Fetalje, som Skipper, Kok og Kældersvend have faaet hos dem. 6. Hver Lørdag skal der holdes Mønstring paa Holmen, hvor alle de Holmens Folk, der bør bespises paa Holmen den kommende Uge, skulle lade sig mønstre ved Navn, og Bartholomeus Haagensen skal tage et af Kongens Befalingsmand og forordnede Skriver eller hvem der kommer i deres Sted underskrevet Mandtal paa de Personer, som i den kommende Uge skulle bespises paa Holmen. Ligeledes skal han tage Befalingsmandens