Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1624–1626).pdf/370

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

369

1625.

29. Det skal staa alle Kokke og Kældersvende og alle andre, der have Tøndegods at kræve hos Proviantskriveren, frit for at lade det opslaa og se, hvorledes Viktualierne ere medfarne og pakkede, og saafremt det ikke findes lovligt, skal Skriveren uden nogen Modsigelse lade det forhøje og lovlig fylde, som det sig bør. 30. Han skal ogsaa føre flittigt Tilsyn med Kongens Slagteri, idelig være til Stede der og paase, at der omgaas vel dermed og at intet deraf formindskes, men at alt, som er tjenligt, intet undtaget, bruges til Nytte og føres til Regnskab. 31. Proviantskriveren maa ikke understaa sig til ved nogen Praktik eller underfundigt Middel enten alene eller sammen med andre at deltage i de aarlige og daglige Køb og Leverancer til Provianthuset; hvis det viser sig, at han gør det, skal han have forbrudt al sin Part i samme Køb og Leverance og desuden staa Kongen tilbørligt til Rette derfor. 32. Bartholomeus Haagensen skal i alle Maader ramme Kongens Gavn videre, end der kan foreskrives ham i denne eller andre Maader eller stykkevis gives tilkende, og han maa ikke bilde sig ind, at hvis der opdages nogen Utroskab hos hans undergivne, Kornmaalere, Kældersvend, Redesvend eller hvad Navn de have, man da vil søge det hos dem, men det vil blive hos ham alene. Han skal have Magt til at antage og igen afskedige, saaledes som han kan være tjent med og det kan være Kongen til Bedste. 33. Saafremt han selv eller nogen af hans Tjenere eller andre, som han har under sig, se eller høre om noget Tyveri eller Utroskab af dem, der gaa ind eller ud af Kongens Provianthus, og fordølge det, skulle de selv udstaa den Straf, som de andre have fortjent. 34. Hvis der i denne Instruks kan findes noget, som kan misbruges til Skade for Kongen, eller der kan findes noget deri, som kan forbedres til Bedste for Kongen, skal han være forpligtet til betids at tilkendegive det. Han skal til hver 1. Maj have sine Regnskaber klare, dog skal han ikke destomindre holde et klart Ugeregister over al sin Indtægt og Udgift i Ugen og hver Lørdag Eftermiddag lade Rentemestrene gennemse dette Register, at det kan tilkendegives Kongen eller hans betroede, om der kan fattes paa noget.